28/07-17 08:53; Opdateret: 28/07-17 15:15

50 kom til skade da tog ramte perron i Barcelona50 kom til skade da tog ramte perron i Barcelona

Et tog er forulykket ved Francia-stationen i Barcelona. - Det føltes som et jordskælv, fortæller passager.

storybild

Spanske redningshold behandler personer, der fredag morgen blev kvæstet i en togulykke i Barcelona. Over 50 meldes kvæstet, men der er ingen meldinger om dræbte. Scanpix/Quique García

Barcelona. 56 personer er kommet til skade i en togulykke i Barcelona tidligt fredag morgen, skriver den spanske avis El País.

53 af dem har modtaget behandling på hospitaler eller sundhedsklinikker. De resterende blev tilset på perronen, hvor talrige ambulancer og brandbiler ankom.

Ingen meldes omkommet. Men en person skal være alvorligt kvæstet i ulykken, der fandt sted klokken 7.15 ved togstationen Francia, som er en af Barcelonas primære stationer.

Der var tidligere meldinger om fem hårdt tilskadekomne.

Toget kolliderede af indtil videre uvisse årsager med perronen, mens mange af passagererne ifølge nyhedsbureauet Reuters stod op, fordi de ventede på at stå af.

Billeder viser togets snude, der er noget ramponeret oven på kollisionen.

Da toget ankom til stationen begyndte det at bremse, fortæller passager Said Saharaui til nyhedsbureauet AP.

- Men samtidig kom der et larmende brag, siger han.

- Passagererne blev kastet ned på gulvet. Og selv om toget bremsede, stoppede det ikke helt før sammenstødet.

En kvinde ved navn Lidia var blandt de tilskadekomne. Hun sad og sov i den forreste vogn.

- Det føltes som et jordskælv, fortæller hun El País.

- Men vi var heldige.

Det statslige togselskab Adif har påbegyndt en efterforskning af ulykken, skriver Reuters.

Ifølge flere medier var lokomotivføreren blandt de tilskadekomne. Han havde syv års erfaring som togfører.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Prins Felix går sin egen vej - gør...
bt.dk
Ny forskning: Derfor må du IKKE sove...
bt.dk
Dansk pop-ikon skal synge...
bt.dk
Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx