Af Rikke Kynde - 29/04-18 22:06; Opdateret: 29/04-18 22:23

Lille, giftigt dyr spreder sygdom i LondonLille, giftigt dyr spreder sygdom i London

Giftig larve har spredt sig i Sydøstengland og London.

storybild

Her ses en rede af OPM-larven. (Billede: Scanpix/Shutterstock)

Astma-anfald, opkast, feber og eksem er hvad, der venter de folk, som kommer i berøring med den giftige 'Oak processionary moth, (OPM)'-larve, skriver BBC.

Den engelske Skov-kommission har opsat advarsler om at røre ved arten og specielt ved dens hår, som en OPM-larve har hele 62.000 af.

For selvom larven bliver til møl, der kun lever i cirka to til tre dage i juli eller august måned, kan den skyde hår af, som kan ligge på jorden og være aktive i op til fem år.

OPM-larven.

»Jeg troede, jeg havde helvedes ild«

En gartner forklarer til mediet, at hun oplevede 'stærke smerter' efter at have været i kontakt med OPM-larven, da hun arbejdede ved et egetræ, som larven opholder sig i.

»De første symptomer var et udslæt på min mave. Jeg var ikke klar over, hvad det var, og troede først, at det var hedeknopper. I denne tid havde jeg perioder, hvor jeg følte mig voldsomt syg. Jeg troede, at jeg måske havde helvedesild.

Eksemen blev værre, og venstre side af mit ansigt blev dækket af et ømt irriterende udslæt. Mit venstre øje blev meget ømt og begyndte at græde,« siger hun til BBC.

Gartneren kontaktede sin læge, som kunne konstatere, at hendes symptomer skyldtes den giftige larve.

OPM-larver.

Skulle uheldet være ude...

Larverne blev set klække i midten af april i England, hvor træer siden er blevet behandlet af den engelske Skov-kommission. De opfordrer til, at mennesker og dyr ikke rører eller nærmer sig larven.

Ifølge Giftlinjen er det kun sjældent, at OPM-larverne, som på dansk bliver kaldt egeprocessionsspindere, findes i Danmark.

Her vil det særligt være på Bornholm, man kan være uheldig at støde på de giftige dyr. Der findes dog også fyrreprocessionsspindere, som er lignende larver, der ligeledes kan give udslæt og feber.

Skulle uheldet være ude, anbefaler Giftlinjen, at man fjerner sit tøj, vasker sig grundigt med sæbe og vand og behandler sig selv symptomatisk med antihistamin, lokal steroid creme og lette smertestillende midler.

Her ses en rede af OPM-larven. (Billede: Scanpix/Shutterstock)

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forening raser mod 'Luksusfælden':...
bt.dk
Her er det nye portræt af kronprins...
bt.dk
For snurrende kameraer: Deltager i TV...
bt.dk
Lang kø: Flere biler impliceret i uheld
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx