Af Ritzau - 05/03-17 22:42

EU-konservative skælder Polen ud for at modarbejde TuskEU-konservative skælder Polen ud for at modarbejde Tusk

Polens alternative kandidat til EU-toppost får klar besked fra gruppeformand: Træk dig eller forlad gruppen.

storybild

Hvis Jacek Saryusz-Wolski fastholder sit kandidatur til posten som EU-præsident, vil han blive ekskluderet af den konservative EPP-gruppe i Europa-Parlamentet, advarer hans gruppeformand. (Arkivfoto) (Billede: Scanpix/Dominique Faget)

Gruppeformanden for den konservative blok i Europa-Parlamentet truer med at smide den polske politiker ud, som Polen vil have indsat som EU-præsident i stedet for Donald Tusk.

- Donald Tusk nyder enstemmig opbakning fra hele EPP-partifamilien, skriver gruppeformanden, Manfred Weber, i en pressemeddelelse søndag.

- Det er symptomatisk, at den polske regering endnu engang kun forfølger en indenlandsk politisk dagsorden og fuldkommen er gået væk fra enhver konstruktiv ambition på et europæisk niveau, tordner Weber.

Det er endnu et tegn på, at der i den konservative blok er stigende frustration med Polens regeringsparti, PiS.

Den stærke mand i polsk politik, regeringspartiet PiS' leder, Jaroslaw Kaczynski, nægter at støtte Tusk.

Både Tusk og Kaczynski er tidligere premierministre i Polen. Det er velkendt, at der er dårlig luft mellem de to.

Kaczynski og hans regeringsparti vil i stedet have den polske europaparlamentariker Jacek Saryusz-Wolski som kandidat til EU-præsidentposten.

Men det vil få konsekvenser, advarer gruppeformand Weber.

- Hvis han fastholder sit kandidatur til posten som EU-præsident, vil han blive ekskluderet af EPP-gruppen, lyder det i pressemeddelelsen.

Både Tusk og modkandidaten er medlemmer af den konservative EPP-blok.

Donald Tusk synes ret sikker på at blive genvalgt til posten som EU-præsident. Han har opbakning fra et flertal af medlemslandene, og det kræver kun et almindeligt flertal at blive genvalgt til to et halvt år mere på posten.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx