01/03-14 11:05

Over tusind anholdt i Kina for handel med børnOver tusind anholdt i Kina for handel med børn

Hundredvis af små børn blev reddet fra salg i Kina efter omfattende politioperationer.

storybild

Hundredvis af små børn blev reddet fra salg i Kina efter omfattende politioperationer. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Over tusinde personer er blevet anholdt i Kina, efter at myndighederne har optrævlet fire netværk, der handlede med små børn, rapporterer flere medier i Beijing ifølge den amerikanske tv-station CNN.

Politi: 16 rumænske kvinder solgt til sex i København
Politi: 16 rumænske kvinder solgt til sex i København

- Politiet fra 27 provinser har reddet 282 babyer, der skulle have været solgt. Det skete den 19. februar, hvor der blev anholdt 1094 personer, som er under mistanke for at købe eller sælge børn, hedder det i en officiel erklæring fra Ministeriet for Offentligt Sikkerhed.

Politiets operationer har været i gang i et halvt år. De blev indledt, efter at en hjemmeside, som formidlede private adoptioner, blev afsløret.

Menneskehandel i Nordsjælland: Så lav var lønnen
Menneskehandel i Nordsjælland: Så lav var lønnen

Kinas etbarnspolitik og mange pars ønsker om at få en søn fremfor en datter har ført til øget handel med børn. Politiet i Beijing og Jiangsu i det østlige Kina havde fået rapporter om en hjemmeside, der promoverede private adoptioner.

Da en efterforskning blev iværksat førte den til afdækningen af et helt sort marked med frie hjemmesider, online-fora og over 30 andre internetgrupper.

Aktion afslører: Boede i skurvogne i skov
Aktion afslører: Boede i skurvogne i skov

Ministeriet siger, at nogle af de anholdte betalte 20.000 yuan (omkring 17.500 kroner) for deres barn.

Netværkene er dannet på baggrund af en stigende efterspørgsel efter sunde babyer til adoptivforældre.

I sidste måned fik en kinesisk kvindelig læge en betinget dødsdom for at have solgt små børn til en smuglerring. Fødselslægen bildte forældrene ind, at deres nyfødte havde alvorlige sygdomme eller var døde og overtalte forældrene til at overdrage babyerne til hende, hed det i dommen.

Kinesisk par solgte deres spædbørn for iPhones og sko
Kinesisk par solgte deres spædbørn for iPhones og sko

Sagen vakte opstandelse og satte fokus på menneskehandlen i Kina, hvor tusinder af børn bliver bortført hvert år.

Rapport: Der er over 700 slaver i Danmark
Rapport: Der er over 700 slaver i Danmark

Kina lempede sidste år etbarnspolitikken, som havde været gældende siden 1979. Forandringen af familiepolitikken tillader, at par får to børn, hvis en af forældrene er enebarn

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx