Af MATHIAS TUXEN - 11/05-17 14:38

Ny rejsetrend forarger: - Skamløse møgsvin!Ny rejsetrend forarger: - Skamløse møgsvin!

Rejser man rundt i verdens fattige lande er lokale tiggere og gademusikanter ikke et unormalt syn. Unge, vestlige turister der tigger på gaderne er derimod langt fra normalt.

storybild

(Billede: Privat)

Rejser man rundt i verdens fattige lande er lokale tiggere og gademusikanter ikke et unormalt syn. Unge, vestlige turister der tigger på gaderne er derimod langt fra normalt.

I de sidste uger er der dukket fotos op på de sociale medier, hvor turister tigger de lokale om penge på gaderne i Sydøst Asien for at finansiere deres rejser. Den nye trend har allerede fået sit eget navn - 'beg-packers'- der er en sammentrækning af ordene backpacker og beggar.


De mange “fattige” rygsækrejsende er tidligere set på gaderne i lande som Australien og Singapore. Men nu er de også kommet til Malaysia, Thailand, Laos, Cambodia og Vietnam, hvor de med hjemmelavede papskilte tigger småmønter til deres rejse. Fra lokale i de lande, de besøger. Nogle tigger og sælger nips på gaden, mens andre spiller på instrumenter i håb om en skilling i hatten. Én ting har de dog alle til fælles. De er ikke hjemløse, fattige eller desperate for at forsørge deres familier.

De er vestlige, unge turister, som formodentlig har overskredet rejsebudgettet og nu ønsker at forlænge ferien. På et af billederne ser man et ungt par, der sidder på gaden med et papskilt, hvor der står 'Støt vores rejse rundt i verden.' Alt i mens et dyrt kamera bliver brugt til at holde skiltet oppe.


Ifølge den engelske avis, The Telegraph, er antallet af ‘beg-packers’ stigende rundt om i verden. Det har fået internationale medier og mange Twitter-brugere til at rase over de ‘skamløse’ turister.

Maisarah Abu Samah, en ung kvinde fra Singapore, har set flere “beg-packers” på gaderne i Singapore. Hun fortæller til The Observers, France 24, at det er et nyt og meget uvant syn.

»Vi finder det meget underligt, at man spørger fremmede efter penge til ens rejse. Det er ikke respektfuldt at sælge ting på gaden eller tigge efter penge. De mennesker som normalt gør det har virkelig brug for hjælp. De tigger for at skaffe mad, penge til deres børns skolegang eller til deres gæld, men ikke til noget så luksuriøst som rejser,« fortæller hun.

En twitter-bruger under navnet ‘Solo Traveler’ har også delt flere fotos af de udenlandske turister, der tigger om penge i gadebilledet i Bangkok, Thailand. Han kalder de “stakkels” udlændinge for ‘skamløse møgsvin’.




Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx