Af Sebastian Bjerring Jensen - 10/05-18 10:17

Lufthavnspersonale advaret: Bliver piger snuppet med særlig genstand i kontrollen, råber de om hjælp  Lufthavnspersonale advaret: Bliver piger snuppet med særlig genstand i kontrollen, råber de om hjælp

Gøteborg Kommune i Sverige har taget nye redskaber i brug i kampen mod tvangsægteskaber.

storybild

Arkivfoto af sikkerhedskontrollen i Manchester Lufthavn i England. (Billede: ANDREW YATES)

Det skriver Göteborg Posten.

En af kommunens nye råd til de piger, der er i særlig fare for at blive sendt ud af landet mod deres vilje, er at putte en ske i deres trusser:

»En ske gemt i trusserne vil nemlig give udslag, når man passerer en sikkerhedskontrol i en lufthavn. Og så vil man blive ført ind i et adskilt rum for at blive kontrolleret, og her kan pigen så fortælle personalet, hvis der er gang i noget, som hun ikke ønsker skal ske. Det er den sidste chance for at alarmere myndighederne,« forklarer Katarina Idegård, der er koordinator for såkaldt æresrelateret vold og undertrykkelse i Gøteborg Kommune, til Göteborg Posten.

Idéen stammer oprindeligt fra England, hvor en støtteorganisation for ofre for tvangsægteskaber, Karma Nirvana, rådede piger til at gemme en ske i trussen, hvis de frygtede at være på vej til et tvangsægteskab i udlandet. The Guardian skriver, at flere piger i den forbindelse har haft held med at undgå at blive sendt ud af landet ved hjælp af skeen.

Göteborg Posten beretter samtidig, at lufthavnspersonalet i Gøteborgs internationale lufthavn er blevet briefet om, hvad en ske i trussen betyder, så de kan håndtere situationen på den bedst mulige måde.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skærpet mistanke: Udbredt kemikalie...
bt.dk
Dansk turistmål truet af lukning...
bt.dk
Dommedags-scener på den jyske hede:...
bt.dk
Dansk koncern på vej i ny stor...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx