14/05-18 05:02; Opdateret: 14/05-18 10:39

Familie angriber politistation i IndonesienFamilie angriber politistation i Indonesien

Angreb på politistation i Surabaya og dødelige kirkeangreb blev begået af to familier.

storybild

Militante har mandag morgen angrebet det indonesiske politis hovedkvarter i byen Surabaya. Seks civile og fire politibetjente meldes såret. Reuters/Antara Foto

Jakarta. Et selvmordsangreb på en politibygning i Indonesiens næststørste by Surabaya i det østlige Java mandag, hvor mindst ti personer blev såret, blev begået af en familie - deriblandt et otteårigt barn.

Det oplyser politiet i Indonesien.

Familien angreb på to motorcykler. Det otteårige barn overlevede angrebet, som kommer efter medlemmer af anden militant familie angreb tre kirker søndag og dræbte mindst 14.

Angrebene på kirkerne, som Islamisk Stat hævder at stå bag, har skabt øget frygt for, at islamistiske ekstremister fra Mellemøsten er ved at vinde mere indflydelse i Sydøstasien efter at have lidt nederlag i Syrien og Irak.

Indonesien har længe kæmpet mod islamistiske grupper. På Bali i 2002 blev over 200 mennesker - overvejende udenlandske turister - dræbt i et bombeangreb på et diskotek.

Sikkerhedsstyrkerne har anholdt hundredvis af militante under en stadigt mere optrappet kampagne og sikkerhedsoperation.

Men det lykkedes ikke at forhindre søndages dødelige angreb, hvor en familie på seks - deriblandt to piger - gennemførte selvmordsangreb på tre kirker i landets næststørste by, Surabaya, og dræbte 14 mennesker.

Selv om familien øjensynligt var tilhængere af Islamisk Stat, så dementerer politiet tidligere oplysninger om, at familien skulle være vendt hjem fra Syrien.

I de seneste år har hundredvis af indonesere været i Syrien og kæmpet for Islamist Stats selverklærede kalifat.

Indonesiens øverste politichef, Tito Marnavian, fortalte søndag, at faderen i familien, som angreb kirkerne, detonerede en bilbombe. To sønner på 16 og 18 år brugte en motorcykel, mens moren deltog i et tredje angreb sammen med to børn på 9 og 12 år.

Familien var tilknyttet det lokale ekstremistiske netværk Jamaah Anshar Daulah (JAD), der støtter Islamisk Stat (IS).

Onsdag dræbte islamistiske fanger fem politifolk og en indsat under optøjer i et topsikret fængsel nær byen Depok.

Indonesiske myndigheder mener, at søndagens kirkeangreb kan være hævn for anholdelsen af flere JAD-ledere samt for fængselsoprøret, der endte med, at fangerne overgav sig.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu sætter kronprins Frederik ord på...
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Vildt vejr i vente: Her kan vi få 29...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx