Af Webstud/AS - 19/10-17 08:44; Opdateret: 19/10-17 09:03

Trump lovede 150.000 til afdød soldats far - men pengene kom ikkeTrump lovede 150.000 til afdød soldats far - men pengene kom ikke

Da en soldat blev dræbt i krig, ringede den amerikanske præsident for at kondolere, men i stedet for trøst, fik enken en respektløs kommentar. Nu står faren til en anden død soldat frem og fortæller, at det ikke er første gang, Trump behandler efterladte upassende.

storybild

Det skulle være en hæderlig samtale mellem den dræbte soldats efterladte kone og landets øverstkommanderende, men det udviklede sig til en farce, da Trump kom med en yderst upassende kommentar.

»Han vidste, hvad han gik ind til, men når det sker, gør det ondt alligevel«, sagde Donald Trump angiveligt til Myeshia Johnson, da han ville kondolere tabet af hendes mand, Sergent La David Johnson.

Det skriver The Washington Post.

LÆS OGSÅ: Familier til afdøde soldater langer ud efter Trump: 'Fucking løgner'

Demokraten Frederica Wilson fra Kongressen havde overhørt Trumps ufølsomme kommentar, og fortalte om det til lokale medier. Præsidenten selv kaldte historien 'fabrikeret'.

Den afdøde soldats mor har siden bekræftet, at historien er sand, og at Trump var respektløs. Der er siden blevet oprettet en indsamling, hvor over tre millioner kroner i skrivende stund er doneret til familien.

LÆS OGSÅ: Trump hylder Saddam Husseins evne til at dræbe

Nu er endnu en sørgende forælder stået frem og fortalt historien om sin afdøde søn, Sergent Dillon Baldridge, som blev dræbt i juli.

Her lovede præsidenten, at han ville starte en indsamling, og tilbød ydermere faren til den afdøde en personlig check på 150.000 kroner, men intet skete, indtil The Washington Post i går skrev om forløbet.

»Jeg kunne ikke tro, at han sagde det, og jeg ville ønske, at jeg havde optaget det, fordi det var, hvad manden sagde«, fortalte faderen. Det Hvide Hus' presseafdeling kalder det 'ulækkert' at Trumps løfte bruges i 'mediernes forudindtagede dagsorden'.

LÆS OGSÅ: Trump i kæmpe kovending efter dette gamle foto af kvinder i miniskørter

Trump er dog ikke den eneste, som har haft svært ved at overholde sine løfter. Barack Obama lovede familien til Kayla Mueller, som i 2015 blev dræbt i Syrien, at de ville få penge - noget, der først skete halvandet år efter, da ABC News tog historien op.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx