25/03-18 22:14; Opdateret: 26/03-18 12:19

Storbrand koster 64 livet i sibirisk indkøbscenterStorbrand koster 64 livet i sibirisk indkøbscenter

Flere børn er blandt de omkomne efter en storbrand i et russisk indkøbscenter. Tre personer er tilbageholdt.

storybild

64 mennesker er bekræftet døde i en brand i et indkøbscenter i Sibirien. Reuters/Handout

Moskva. En voldsom brand søndag aften i et indkøbscenter i byen Kemerovo i Sibirien har kostet 64 mennesker livet, oplyser russiske myndigheder mandag morgen.

Mange er omkommet i en biograf i indkøbscenteret.

Det totale dødstal har nået 64 omkomne, hvoraf flere er børn. Det er det endelige dødstal, oplyser det russiske beredskab, der har opjusteret tallet fra 56 omkomne.

Dermed har branden kostet flere menneskeliv, end nogen anden brand i Rusland siden Sovjetunionens opløsning, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I alt seks personer er fortsat begravet under den brændende bygning mandag formiddag.

Branden i indkøbscentret brød efter alt at dømme ud i en biografsal på fjerde sal og bredte sig over et område på omkring 1600 kvadratmeter.

20 mennesker blev reddet ud af den brændende bygning, og omkring 100 andre blev evakueret fra stedet.

Billeder på russisk tv viser mennesker, der springer ud af indkøbscentrets vinduer for at undslippe flammerne.

Årsagen til branden er endnu ukendt, men myndighederne har indledt en efterforskning af sagen.

Mandag oplyser en unavngiven politikilde fra Kemerovo, at tre personer er tilbageholdt.

- Tre personer, herunder direktøren for indkøbscentret, er blevet tilbageholdt, siger kilden.

Dette er ikke bekræftet fra officielt hold.

Guvernøren i regionen fortæller, at familier til de døde vil modtage en kompensation på en million rubler (cirka 105.600 kroner).

- Jeg har truffet beslutning om, at hver familie, som har mistet et medlem, vil modtage en million rubler i kompensation, siger guvernør Aman Tulejev.

- Hvis der er to (døde familiemedlemmer, red.), Gud forbyde det, så bliver det to millioner rubler.

Ud over butikker og en biograf indeholder indkøbscentret en bowlinghal, flere restauranter og en minizoo for børn.

Området omkring Kemerovo er kendt for sin kulproduktion. Byen ligger i det sydlige Sibirien omkring 3600 kilometer øst for Ruslands hovedstad, Moskva.

/ritzau/Tass

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Stor mystik om dødsfald: Sådan var...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
Christina Sederqvist: Dine 10...
bt.dk
Superliga-klippe kan ikke mere og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx