Af - 06/01-15 20:21

Malenes søster om homoseksuel vielse: Jeg er så lykkelig på deres vegneMalenes søster om homoseksuel vielse: Jeg er så lykkelig på deres vegne

Malenes søster er ovenud lykkelig over, at Malene endelig har fået lov til at blive gift.

storybild

Malene Binau Bonnor (tv.) sammen med søsteren Christina Binau Bonnor (th.) (Billede: Christina Binau Bonnor)

I dag har 23-årige Malene Binau Bonnor som den første dansker i staten Florida fået papir på hendes homoseksuelle ægteskab med Carrie Sue Shak. Det skete efter at Florida for nyligt har åbnet op for homoseksuelle vielser.

Og Malenes storesøster, 26-årige Christina Binau Bonnor er lykkelig på hendes søster vegne.

- Det er fantastisk. Jeg er enormt lykkelig over at kunne følge med, selvom det er fra sidelinjen, siger søsteren til metroxpress.

Hun har ikke haft mulighed for at forlade sit arbejde i Danmark, da bryllupsplanerne er blevet lagt i løbet af ti dage.

Men hun ser frem til parrets ceremoni i marts.

- De er blevet enige om at holde en ‘spirituel seance’ i marts, hvor der er lidt mere intim stemning, forklarer hun.

I Florida er det nu ved at være et par timer siden, at vielsen fandt sted, hvor Orlandos borgmester Buddy Dyer viede ialt 50 homoseksuelle par.

Og Malene Binau Bonnor og hendes nye kone er et af de par, der er blevet fulgt tæt af flere amerikanske medier på dagen. Den 23-årige dansker sagde før brylluppet til BT:

- Som dansker var jeg til mit første lesbiske bryllup som 12-årig, g jeg tog det for givet, at al slags kærlighed var tilladt. Derfor var det mærkeligt at komme til USA, hvor jeg oplevede homofobi for første gang. Det har ikke altid været lige let. Men nu er det vidunderligt at være en del af historien, mens endnu en del af verden åbner sit hjerte. Kærlighed er kærlighed. Så simpelt er det.

Hendes forældre bor i USA og siden 2012 har Malene Binau Bonnor boet fast i landet og læst sociologi på et amerikansk college. Kort tid efter mødte hun sin store kærlighed.

- Jeg har egentlig aldrig sat ord på min egen seksualitet. Jeg har altid været tiltrukket af piger. Og da jeg så for to år siden mødte Carrie, var der slet ingen tvivl. Og nu glæder jeg mig helt vil til brylluppet, forklarer Malene Binau Bonnor til BT.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra de nyligt gifte.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx