16/11-17 18:49; Opdateret: 16/11-17 19:43

Trump ophæver forbud mod import af elefant-trofæerTrump ophæver forbud mod import af elefant-trofæer

Det kan give penge til bevarelsen af truede arter, hvis man tillader elefantjagt, siger amerikansk ministerie.

storybild

Arkivfoto af elefanter i Zimbabwe. (Billede: POOL)

Washington D.C.. Fremover kan amerikanske trofæjægere hjembringe elefanthoveder og stødtænder som bevis på deres dåd.

Torsdag har Trump-administrationen droppet et forbud mod import af elefanter, der er skudt under jagt i to afrikanske lande. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det er Det Amerikanske Fiskeri- og Dyrelivsministerie, der har udsendt et skriftligt notat torsdag, hvor ophævelsen af forbuddet fremgår.

Her fremgår det, at ophævelsen af forbuddet begrundes med, at man kan sikre flere penge til bevarelsen af truede dyrearter.

Det skyldes ifølge ministeriet, at trofæjægerne er villige til at betale store summer for at skyde en elefant. Pengene kan gå til fremtidig bevarelse af truede dyr i de afrikanske lande.

- Det er afgjort, at jagtprogrammer for afrikanske elefanter i Zimbabwe og Zambia vil forstærke muligheden for overlevelse for særlige arter.

- Lovlig, velreguleret jagt, som en del af et fornuftigt administreret program, kan gavne særlige arter, da de lokale samfund får motivation til at bevare arterne, da der gives en tiltrængt indtægt til bevarelse af arterne, siger en talsmand for ministeriet ifølge det amerikanske medie NBC.

Lovændringen gælder kun for elefanter, der er jagtet i Zimbabwe fra 21. januar 2016 til 31. december 2018, og elefanter jagtet i Zambia i 2016, 2017 og 2018.

Trofæjægere, der agter at gøre brug af muligheden, skal ansøge det amerikanske ministerie om lov.

Zambia og Zimbabwe giver hvert år tilladelser til jægere, der blandt andet ønsker at jage elefanter og løver.

Landene siger, at jagttilladelserne gør det muligt at rejse penge til at bevare de truede dyr.

Den afrikanske elefant er en truet dyreart.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx