11/09-13 11:23; Opdateret: 11/09-13 11:36

Forhadte voldtægtsmænd må vente på strafForhadte voldtægtsmænd må vente på straf

Først på fredag bliver straffen givet til de fire mænd, som tirsdag blev dømt for drab og gruppevoldtægt på ung kvinde i New Delhi 16. december sidste år i en bus.

storybild

En række grusomme voldtægter i Indien har fået mange på gaden for at protestere over den omfattende vold mod kvinder. (Billede: Polfoto/AP/Rafiq Maqbool)

Fire mænd, som er dømt for gruppevoldtægt og drab på en ung studerende i Indien sidste år, får først deres straf på fredag. Anklageren kræver dødsstraf.

Den indiske domstol, som tirsdag dømte de fire mænd skyldige i de alvorlige anklager, meddeler, at strafudmålingen er udsat.

LÆS OGSÅ: Her voldtager hver fjerde mand kvinder

Både de dømte, deres forsvarer og anklageren i sagen var samlet onsdag til procedurerne, før straffens længde skulle falde.

Sagens dommer, Yogesh Khanna, lyttede til argumenter fra forsvarer og anklager og meddelte efterfølgende, at strafudmålingen udsættes.

De fire mænd havde erklæret sig ikke-skyldige i anklagerne, som omfatter blandt andet drab, gruppevoldtægt og tyveri.

Mindst tre af de fire har planer om at anke dommen.

LÆS OGSÅ: Fire mænd skyldige i gruppevoldtægt og drab

Ofrets forældre, som græd, da dommen blev læst op i retssalen, har ført an i et krav om, at de bliver dømt til hængning.

For to uger siden idømte en ungdomsdomstol en 18-årig mand maksimumstraffen på tre års ungdomsfængsel for at have deltaget i den opsigtvækkende gruppevoldtægt. Den kortere straf skyldes mandens alder.

Kvinden blev så voldsomt tilredt, blandt andet ved at få stukket en jernstang op i underlivet, at hun døde få uger senere på et hospital i Singapore.

De tiltalte er blevet hadefigurer i Indien efter gruppevoldtægten, der har været med til at sætte fokus på et stort problem omkring overgreb på kvinder.

Den fatale voldtægt mod den 23-årige kvinde har siden fået parlamentet i New Delhi til at hæve straffen for voldtægt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx