Af Daniel Seistrup - 21/04-18 20:18

Kendt amerikansk skuespillerinde tiltalt for sexhandel Kendt amerikansk skuespillerinde tiltalt for sexhandel

Den amerikanske skuespiller Allison Mack er blevet tiltalt for sexhandel.

storybild

35-årige Allison Mack (Billede: GUS RUELAS (arkiv). )

Fredag kom det frem, at den 35-årige stjerne er blevet tiltalt for at rekruttere kvinder og udnytte dem seksuelt.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium i en erklæring, skriver flere amerikanske medier, herunder CNN.

Allison Mack har i en længere årrække været medlem af NXIVM, der er en kult, som går ind for at 'øge menneskets bevidsthed, fremme etnisk humanitær civilisation og fejre, hvad der menes med at være menneske.' Og det er i forbindelse med denne kult, at politiet har rejst tiltalen.

Skuespilleren blev anholdt helt tilbage den 25. marts i Brooklyn i New York sammen med lederen af kulten, Keith Raniere. Og begge er nu tiltalt for sexhandel.

Ifølge politiet skal både Allison Mack og Keith Raniere have rekrutteret kvinder, som de derefter udnyttede seksuelt. Allison Mack har efterfølgende hævdet, at de rekrutterede kvinder skulle være ledere i mentorgrupper for andre kvinder. Men i stedet for at blive det, så endte de som sexslaver for kultens leder.

Ifølge anklageskriftet blev kvinderne tvunget til at have sex med Keith Raniere og få brændt hans initialer ind i huden omkring vagina. Og det skulle Allison Mack have hjulpet med få til at ske.

Allison Mack skulle således have været tilstede, mens forbrændingerne skete, hvor hun skulle have bedt kvinderne fokusere på, at de skulle nyde smerten og tænke på deres leder, Keith Raniere.

Samtidig skulle hun have tvunget kvinderne til at posere nøgne foran kameraer, hvorefter billederne skulle være blevet brugt til at afpresse kvinderne.

Ifølge politiet har en af de rekrutterede kvinder fortalt, at Allison Mack har tvunget hende til at mødes med kultlederen, hvor hun skulle ankomme med bind for øjnene. Herefter blev hun bundet til et bord og tvunget til at udøve oralsex på en mand, hun ikke ved, hvem er.

Det er 10 år siden, at Allison Mack blev medlem af kulten.

Allison Mack er mest kendt for sin rolle i TV-serien 'Smallville'.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Solgt i hele landet: Spis ikke denne...
bt.dk
Efter fængselsdommen: Nu bryder Nadia...
bt.dk
Nyt koncept for 55 millioner...
bt.dk
IKEA tilbagekalder vare: Stop med at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx