Af Amalie Abildgaard - 05/06-17 10:56

Bill Cosby sendes i retten for sexsag: Bedøvede kvinde, før han forgreb sig på hendeBill Cosby sendes i retten for sexsag: Bedøvede kvinde, før han forgreb sig på hende

Mandag går sagen mod den verdensberømte komiker Bill Cosby i gang. Han er tiltalt for at have medicineret og seksuelt misbrugt en kvinde for mere end et årti siden.

storybild

Foto: DON EMMERT

Den 79-årige amerikaner, der engang var kendt som ’Amerikas far’ i komedieserien Cosby & Co., er i den grad skandaleramt. Knap 60 kvinder har fortalt, at de i årene fra 1960’erne frem til 2004 har været udsat for seksuelle overgreb af Bill Cosby.

I 2005 anklagede Andrea Constand - kvinden han i morgen skal møde i retten - som den første Bill Cosby for seksueltmisbrug. Siden er en lang række kvinder trådt frem med lignende historier.

Andrea Constand siger, at Bill Cosby bedøvede hende med piller, han kaldte for urtemedicin- og derefter forgreb sig på hende tilbage i 2004.

De to kendte hinanden fra universitetet i Philadelphia, hvor hun var basketballtræner, og han sad i bestyrelsen.

Ifølge Andrea Constand opfattede hun ham som en mentor, selv om han flere gange havde været nærgående. Den pågældende aften i 2004 havde hun opsøgt Cosby for at få vejledning til sin karriere.

Bill Cosby havde givet den dengang 30-årige Andrea Constand tre blå piller, for at hun skulle slappe af. Andrea Constand huskede, at hendes krop føltes som lammet, hendes syn blev sløret, og hun havde svært ved at tale.

Og selv om Andrea Constand kunne mærke Cosbys hænder på sin krop, kunne hun ifølge eget udsagn ikke gøre modstand. Hun vågnede klokken fire om natten med sin bluse bundet om halsen, hendes bh sad over brysterne, og hendes underliv var blottet.

Mellem tilladelse og afvisning

Bill Cosby huskede derimod aftenen en hel del anderledes. I et interview i august 2016 til det amerikanske magasin Vanity Fair forklarede han, at der var tale om »sex med samtykke«:

- Jeg kan ikke høre hende sige noget. Og så fortsætter jeg, og jeg går ind i det område, der er et sted mellem tilladelse og afvisning. Jeg bliver ikke stoppet.

Ifølge Cosbys forklaring hjalp hun hans hænder med at finde vej og kom med en lyd, som han angiveligt opfattede som orgasme.

Andrea Constands sag kunne være endt med det forlig, som blev indgået i 2006, men efter at en stribe kvinder begyndte at stå frem med lignende beskyldninger, valgte anklagemyndigheden i 2015 igen at tage Constands sag op få måneder før, den blev forældet.

Andrea Constand er den eneste, som hidtil har haft held med at få stillet Bill Cosby for en domstol. Andre kvinder herunder mødre, teenagere, tjenerinder og spirende skuespillerinder, som har beskyldt Bill Cosby for seksuelt misbrug, er det ikke lykkedes for.

Bill Cosby har nægtet, at han skal have misbrugt nogen kvinder, og de øvrige sager vil formentlig aldrig ende ved en domstol, fordi de er forældede.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx