Af Jeppe Pedersen - 04/01-18 14:20

Families jobopslag skaber kæmpe debat: I er ikke kede af det, hva'?Families jobopslag skaber kæmpe debat: I er ikke kede af det, hva'?

En families jobopslag til en au pair har skabt stor debat om rettigheder.

storybild

I en forstad til kontinentets største by, Sydney, savner en familie en person, der kan tage sig af deres børn 14 timer om ugen for kun 25 dollar - 121 kroner i timen, skriver news.com.au.

I jobopslaget står der, at personen skal arbejde fra kl. 14.45 til 18.15 - mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Her skal au pairen tage sig af parrets to børn på otte og fire år. Det medfører at hente børnene i skolen, hjælpe dem med lektierne, lave aftensmad, lave madpakker, gå tur med hunden og hjælpe til med det huslige så som at lægge vasketøj sammen.

Derudover skal au pairen kunne førstehjælp.

Opslaget blev hængt op i byens store supermarked, Woolworths. Og så tog det fart.

En person skrev en besked på opslaget med den ironiske tekst: 'I vil ikke have meget for 25 dollar, vil I?'. Nu er opslaget blevet delt på alverdens sociale medier.

Dårligt stillede

Mindstelønnen i Australien er blot på 22,86 dollar i timen - 111 kroner - hvis ikke jobbet er dækket af en fagforening. Hvilket au pairer ikke er.

Det har skabt en stor debat i Australien, om au pairer er godt nok stillet.

Ifølge University of Technology Sydney er der 10.000 au pairer i Australien, og forskere peger på, at det er det job, der er mindst reguleret.

»Lige nu kan au pairer intet gøre, hvis de for eksempel får en arbejdsskade, eller bliver nægtet løn af familien. Og modsat er familierne dårligt stillet, da au pairer bare kan forlade jobbet uden varsel,« siger Dr. Laurie Berg.

Au pairer i Danmark

Ifølge avisen.dk kom der cirka 1.200 au pairer til Danmark i 2017. For bare fem år siden kom der dobbelt så mange til Danmark. I begyndelsen af 2015 gjorde nye regler, at au pairer fik 4.150 kroner om måneden. Samtidig blev værtstfamilier forpligtet til at betale blandt andet rejseudgifter til og fra Danmark og 5.000 kroner til danskundervisning.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Endelig! Legendarisk trick afsløret...
bt.dk
Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
Kender du ham? Brød ind til kvinde og...
bt.dk
Har du også fået en masse af disse...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx