Af Ritzau - 31/12-16 08:13; Opdateret: 31/12-16 13:23

IS-dobbeltbombe dræber mindst 25 personer i BagdadIS-dobbeltbombe dræber mindst 25 personer i Bagdad

Foruden de mange omkomne er over 50 kommet til skade efter eksplosioner på et marked i Iraks hovedstad.

storybild

Irakere inspicerer en markedsplads i Bagdad, efter at der lørdag var to eksplosioner, som dræbte mindst 25 mennesker. (Billede: Scanpix/Sabah Arar)

Mindst 25 personer er dræbt i forbindelse med to eksplosioner på et marked i Iraks hovedstad, Bagdad, tidligt lørdag. Desuden er over 50 mennesker blevet såret.

Det oplyser politikilder og redningsarbejdere ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge en kilde i Iraks indenrigsministerium blev en af eksplosionerne udløst af en selvmordsbomber. Den anden bombe var plantet på forhånd.

Saad Maan, der er talsmand for sikkerhedsmyndighederne i Bagdad, siger dog til nyhedsbureauet dpa, at begge eksplosioner blev udløst af selvmordsbombere.

Bomberne gik af på et tæt befolket marked i området al-Sinek ifølge nyhedsbureauet AFP.

Redningsarbejdere er på stedet og fragter de dræbte og sårede væk. Også civile gennemroder murbrokker og andre ødelagte dele i området.

Den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat har via sit nyhedsorgan, Amaq, taget skylden for det blodige angreb, der bliver betragtet som en "martyroperation" ifølge AFP.

Islamisk Stat, der er på flere lande og internationale organisationers terrorlister, har i løbet af det seneste år mistet store dele af sit territorium i Irak.

Gruppen er i øjeblikket i hårde kampe med irakiske sikkerhedsstyrker i Mosul. Storbyen er Islamisk Stats sidste bastion i Irak. Imens disse kampe har stået på, har gruppen forsøgt at slå til mod andre steder i landet.

Mange irakere ventes lørdag at fejre nytår på gaderne i Bagdad for blot anden gang siden ophævelsen af et mangeårigt udgangsforbud i 2015, skriver AFP.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx