09/01-18 15:00

Lavinefare har spærret 13.000 turister inde ved MatterhornLavinefare har spærret 13.000 turister inde ved Matterhorn

Byen Zermatt, som har omkring 5500 indbyggere, og som kan tage imod 13. 400 turister, er lukket.

storybild

Et kraftigt snefald har medført, at omkring 13.000 turister er fanget i en landsby ved bjerget Matterhorn i de schweiziske alper, fordi der er lavinefare i området. Scanpix/Mark Ralston

Genéve. Et kraftigt snefald har medført, at omkring 13.000 turister er fanget i en landsby ved foden af bjerget Matterhorn i de schweiziske alper. Sneen udgør en lavinefare i området, skriver AP.

- Skituristerne er desuden ramt af strømafbrydelser i området, siger Janine Imesch, som er chef for skianlægget i området.

Myndighederne har lukket pisterne i området på grund af lavinefaren.

Byen Zermatt, som har omkring 5500 indbyggere, og som kan huse op mod 13. 400 turister, er lukket.

- Der er ingen grund til panik. Alle har det fint, siger Janine Imesch, som er tilknyttet Zermatts turistkontor.

Kontorets hjemmeside fastslår, at det indtil videre ikke er muligt at nå frem til byen eller forlade den. Alle opfordres også til at holde sig inden døre.

Zermatt ligger i 1620 meters højde i kantonen Valais. Byen er omgivet af en række bjergtinder, der rager op i over 4000 meters højde.

Matterhorns berømte top er et ikon for bjergbestigning i Alperne. Bjerget ligger på grænsen mellem Schweiz og Italien og er 4478 meter højt.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Hver tredje passager gider ikke...
bt.dk
Naboer stiktossede over nyt...
bt.dk
’Ellie Goulding vækker de vildeste...
bt.dk
Hollywood-skuespillerinde bekræfter:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx