Af Ritzau - 28/03-17 10:13

Taiwans ekspræsident frikendes for lækage og bagvaskelseTaiwans ekspræsident frikendes for lækage og bagvaskelse

Ekspræsidents tilhængere siger, at retssager mod ham er tilrettelagt af politiske modstandere, som søger hævn.

storybild

En domstol i Taiwan har tirsdag kendt tidligere præsident Ma Ying-jeou ikke skyldig i en sag, hvor han stod anklaget for at have lækket hemmelige informationer og følsomme politiske oplysninger. (Billede: Reuters/Tyrone Siu)

En domstol i Taiwan har tirsdag kendt tidligere præsident Ma Ying-jeou ikke skyldig i en sag, hvor han stod anklaget for at have lækket hemmelige informationer og følsomme politiske oplysninger.

- Anklagede Ma Ying-jeou findes ikke skyldig i anklagerne om at have krænket loven om overvågning og sikkerhed og loven om personlig beskyttelse, erklærede dommer Wu Yung-yi.

Ma, som ikke selv var til stede ved retsmødet, står over for en ny retssag, efter at statsanklagemyndigheden har rejst nye anklager mod ham tidligere i denne måned.

Den tidligere præsident er blandt andet anklaget for at have lækket informationer, som skal være indhentet ved aflytninger af en politisk modstander.

Han har nægtet sig skyldig i en række anklager, som er blevet rejst mod ham, siden han gik af sidste år.

Anklagerne, som kunne føre til lange fængselsstraffe, er knyttet til sager, som går tilbage til 2013.

Den 66-årige Ma var politisk immun over for sagsanlæg, da han sad i præsidentembedet. Men han har altså stået over for en stribe sagsanlæg, siden han forlod sit embede.

Ma var præsident gennem otte år - frem til 2016.

Mas tilhængere siger, at retssagerne mod ham er tilrettelagt af politiske modstandere, som har haft noget at hævne.

Ma Ying-jeou førte som præsident en Kina-venlig politik, som han mener, har ført til stabilitet og fred.

Ma Ying-jeou mødtes i 2015 med Kinas præsident, Xi Jinping, ved det første topmøde mellem de to lande i næsten 70 år.

Det var kinesiske nationalister, som tabte borgerkrigen til kommunisterne i 1949, der flygtede fra Kina til øen Taiwan og oprettede deres eget styre.

Det store kommunistiske Kina har siden regnet Taiwan for en provins, der vil rive sig løs.

Det kommunistiske Kina har op mod 1,4 milliarder indbyggere. Taiwan har op mod 24 millioner.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx