31/03-18 08:41; Opdateret: 31/03-18 12:22

Malala er tilbage ved stedet hvor Taliban ville dræbe hendeMalala er tilbage ved stedet hvor Taliban ville dræbe hende

Den 20-årige vinder af Nobels fredspris ledsages under besøg i Swat-dalen af sin mor, far og to brødre.

storybild

Den pakistanske fredsaktivist Malala Yousafzai ankommer lørdag til et drengecollege uden for sin fødeby Mingora. Scanpix/Abdul Majeed

Mingora. Nobelprisvinderen Malala Yousafzai er lørdag landet i Swat-dalen i Pakistan. Hun er tilbage for første gang, siden Taliban for over fem år siden skød hende i hovedet.

Ved attentatet blev hun livsfarligt såret og måtte føres til Storbritannien for at blive behandlet.

Den 20-årige vinder af Nobels fredspris er samtidig tilbage, hvor hun blev født og gik i skole.

- Jeg forlod Swat med mine øjne lukket, og nu kommer jeg tilbage med mine øjne åbne, siger hun glædesstrålende og minder om, hvordan hun hårdt såret og i koma måtte flyves ud efter angrebet i 2012.

- Jeg er ekstremt glad. Min drøm er gået i opfyldelse. Freden er vendt tilbage til Swat på grund af de uvurderlige ofre, som mine brødre og søstre har ydet, siger hun i en tale på en skole.

Under hendes rundtur har soldater fra Pakistans hær sørget for hendes sikkerhed.

Hendes mor, far og to brødre ledsager hende, rapporterer AFP's korrespondent.

Hun er fløjet fra Islamabad til Swat-dalen i en af hærens helikoptere. Her har hun mødt venner og familie, inden hun uden for hovedbyen Mingora besøgte et lokalt college, hvor hun holdt en tale.

Mingora er byen, hvor Malalas familie boede, og hvor hun gik i skole

9. oktober 2012 blev hendes liv ændret drastisk. Her steg en bevæbnet mand om bord på en skolebus og spurgte: "Hvem er Malala". Derefter skød han den 15-årige pige gennem hovedet.

Hun var som 11-årig begyndt at skrive en blog om livet i Swat-dalen, og det gjorde Taliban rasende, at en pige på den måde lod sin stemme høre.

Hun fik behandling for sine kvæstelser på et hospital i den britiske by Birmingham, hvor hun efterfølgende begyndte i skole.

Malala, der stadig bor i Storbritannien, landede i Pakistan torsdag.

Under en tale, som blev vist på pakistansk tv, brød hun sammen i gråd, da hun sagde, at det var hendes "drøm at være tilbage".

Der har de sidste par dage vært mange spekulationer om, hvorvidt hun også ville besøge Swat-dalen.

Området blev i 2007 overløbet af Taliban, der indførte et blodigt og strengt religiøst styre.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Markant profil i hårdt angreb på sit...
bt.dk
Bill Cosby dømt for sexovergreb: 'Jeg...
bt.dk
Se BT's karakterer fra pokalbraget:...
bt.dk
Kæmpebøde til køreskole: Over 1800...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx