03/07-17 07:29

Norsk skolelærer indlagt, efter hun spiste en elevs hjemmebagte kageNorsk skolelærer indlagt, efter hun spiste en elevs hjemmebagte kage

Hun frygtede først, hun havde fået en hjerneblødning.

storybild

En afslutningsfest på Meldal videregående skole i Norge endte helt galt for underviseren Marit Mjøen, efter hun takkede ja til at spise et stykke kage, som en af eleverne havde bagt.

Det viste sig nemlig, at det var en hashkage, og efter hun havde spist den, endte hun med at blive kørt på hospitalet i ambulance.

- Jeg fik kvalme og utilpashed. Der gik mange tanker igennem mit hoved i forhold til, hvilke sygdomme jeg kunne fejle. Da jeg fandt ud af, det var cannabis, der gjorde mig syg, fik min selvtillid et knæk, siger Marit Mjøen, ifølge VG.

26-årig bød sin nye udlejer på hashkage
26-årig bød sin nye udlejer på hashkage

Hun havde selv haft mad med, men hun følte, at hun burde smage kagen, når nu eleven havde brugt tid på at bage den.

- Jeg synes, den smagte specielt. Kager smager normalt enten sødt eller salt, men dette var en smag, jeg ikke kunne genkende. Jeg spiste det ene stykke færdig. Det var jo ikke sådan, at det var helt uspiseligt, siger hun.

Klokken var halv ni om morgenen, og hun afstod fra at spise et stykke til. I første omgang kunne hun ikke mærke noget, men da hun senere deltog et møde, begyndte hun at blive svimmel.

- Jeg troede, jeg havde fået hjerteflimmer eller en hjerneblødning. Jeg gik derfor hen til skolens kontor, siger hun til Adresseavisen.

Politi beslaglægger hash for en million kroner
Politi beslaglægger hash for en million kroner

Hun blev efterfølgende kørt på hospitalet, hvor lægerne konstaterede, at hun havde cannabis i kroppen.

Hun kalder det et 'voldsomt tillidsbrud', og hun har ikke planer om at smage elevernes hjemmebag igen lige med det samme.

- Det er ikke sikkert, jeg tager i mod så mange kager i fremtiden, siger hun.

Politiet og skolens ledelse har nu iværksat en undersøgelse for at finde frem til, hvem der stod bag den ulovlige kage.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mestrene spiller med musklerne:...
bt.dk
8-årig dreng er blevet fundet
bt.dk
Retoriker: 'Den her tale får...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx