Af - 04/05-14 23:42

Denne 7-årige dreng er allergisk over for sig selvDenne 7-årige dreng er allergisk over for sig selv

Noget så simpelt som en berøring af håret kan være livstruende for 7-årige Junior Rucroft.

storybild

Junior Rucroft kæmper dagligt med svære allergiske reaktioner. (Billede: Facebook)

Det kan være en sand forbandelse at lide af allergi - særligt i disse spirende forårstider.

Men selv de hårdest ramte allergikere kan undgå de værste reaktioner ved at tage visse forholdsregler.

Smadrer slimhinderne: Næsespray kan gøre dig afhængig
Smadrer slimhinderne: Næsespray kan gøre dig afhængig

Sådan er det dog ikke for den 7-årige brite Junior Rucroft. Den uheldige skoledreng er nemlig allergisk over for sine egne hårsække.

Det betyder, at en simpel berøring af håret kan give livstruende reaktioner – og i løbet af sin korte levetid har Junior Rucroft allerede været indlagt på hospitalet med akutte vejrtrækningsproblemer mere end 50 gange.

Antons allergi var et fængsel: Kunne ikke lege med vennerne udenfor
Antons allergi var et fængsel: Kunne ikke lege med vennerne udenfor

- Skolen har flere gange ringet til mig, for når han bliver en smule stresset under sit skolearbejde, så kører han hånden gennem håret, og når han så rører sig i ansigtet, så svulmer det op, forklarer Juniors mor, Paula Hopps, til Daily Mirror.

Allergien over for hårsækkene er langt fra den eneste, Junior Rucroft lider af. Og selv de mindste påvirkninger kan fremkalde vejrtrækningsproblemer.

Hun er allergisk over for vand
Hun er allergisk over for vand

Det fandt moren første gang ud af, da et simpelt kys var ved at slå Junior ihjel, da han var spæd.

- Jeg havde spist en pose nødder, og så kyssede jeg ham kort tid efter. Pludseligt hævede hans ansigt op, og han kunne ikke få vejret. Det var forfærdeligt, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg kunne ikke regne ud, hvad der var sket. Ambulancefolkene fortalte mig, at de kom i sidste øjeblik. De gav ham adrenalin og ilt, indtil han kom på hospitalet, siger Paula Hopps til Daily Mirror.

5-årig fik alvorlige udslæt efter lege-tatovering
5-årig fik alvorlige udslæt efter lege-tatovering

Der er dog håb for familien Hopps. En ny vejrtrækningstest kan måske forhindre de svære reaktioner og dermed også indlæggelserne på hospitalet. Indtil da håber Paula Hopps, at effektiv rengøring kan holde de fleste af Juniors allergier på afstand.

- Jeg prøver at kontrollere hans tilstand så meget som muligt, og jeg er kommet ind i en rutine, hvor jeg konstant gør rent i hele huset, siger hun til Daily Mirror.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx