Af Ritzau - 29/03-17 11:59; Opdateret: 29/03-17 12:16

Afghanistan fordobler sikkerhedsstyrker i kamp mod TalibanAfghanistan fordobler sikkerhedsstyrker i kamp mod Taliban

Afghanske styrker kontrollerer i dag 57 procent af landet, hvor det for et år siden var 72 procent.

storybild

Afghanske politimænd undersøger en bil ved en kontrolpost i Lashkar Gah. Afghanistan planlægger at fordoble landets sikkerhedsstyrker fra 17.000 soldater, oplyser regeringskilder i Kabul. Forøgelsen af styrkerne er en del af langsigtet forstærkningsstrategi for hæren, som er hårdt presset af stadige angreb fra Taliban. (Billede: Scanpix/Noor Mohammad)

Afghanistan planlægger at fordoble landets sikkerhedsstyrker fra 17.000 soldater, oplyser regeringskilder i Kabul.

Forøgelsen af styrkerne er en del af en langsigtet forstærkningsstrategi for hæren, som er hårdt presset af stadige angreb fra Taliban.

Afghanske styrker kontrollerer i dag 57 procent af landet, hvor det for et år siden var 72 procent.

- Vores kommandostyrker må styrkes og udrustes bedre, siger den officielle talsmand for forsvarsministeriet, Dawlat Waziri.

Sikkerhedsstyrkerne er veltrænede elitesoldater og udgør i dag kun en mindre del af landets væbnede styrker på 300.000 soldater.

Men elitestyrkerne udfører næsten 70 procent af hærens offensive missioner.

Ifølge den amerikanske brigadegeneral Charles Cleveland tilhører soldaterne de absolut bedste i regionen, men de var for hårdt belastede i sidste del af 2016.

De regulære styrker - deriblandt politiet - anvendes primært til at forsvare stillinger - navnligt i kampene mod militante i Kunduz nord for Helmand. Sommetider arbejder de tæt sammen med amerikanske soldater.

- Vores kommandostyrker må styrkes og skal udstyres bedre, siger forsvarsministeriets talsmand.

Han afviser at oplyse detaljer om, hvor mange soldater styrken skal udvides med.

Men både afghanske og vestlige embedsmænd siger, at der er tale om en fordobling, og at regeringen i Kabul har kontakt til donorer om udbygningen af militæret.

Det afghanske militær har i årevis været optaget af en overordnet strategi i kampen mod Taliban. Denne strategi er at forhindre oprørerne i at vinde permanent kontrol over større områder og store veje.

Men Taliban flytter hele tiden deres folk rundt og tvinger hele tiden regeringsstyrkerne til at strække sig ud over hele landet, hvilket skaber problemer, da det har taget pænt langt tid for hæren at komme fra A til B.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx