Af Ritzau - 10/04-17 21:22; Opdateret: 10/04-17 22:15

USA: Rusland kendte til kemisk angreb i SyrienUSA: Rusland kendte til kemisk angreb i Syrien

Syrien benægter at stå bag et gasangreb i provinsen Idlib, der kostede flere end 80 personer livet.

storybild

Rusland var på forhånd orienteret om Syriens kemiske angreb mod Idlib-provinsen, konkluderer amerikanske myndigheder ifølge AP. (Billede: Scanpix/Zakaria Abdelkafi)

Rusland var på forhånd orienteret om Syriens kemiske angreb mod Idlib-provinsen, konkluderer amerikanske myndigheder.

Det skriver nyhedsbureauet AP på Twitter.

Ved angrebet mistede flere end 80 personer livet, heriblandt en stor gruppe børn.

Syrien har nægtet at stå bag angrebet, sådan som USA anklager styret for. Og regimets allierede, Rusland, påstår, at syriske kampfly ramte et lager, hvor oprørere havde opbevaret kemiske våben.

Allerede fredag besluttede USA at undersøge, hvorvidt russerne var involveret i tirsdagens formodede kemiske angreb i Syrien.

Et af argumenterne lød, at Rusland, der er Syriens allierede, har ekspertise i kemiske våben.

- Som minimum har Rusland fejlet i forhold til at tøjle aktiviteten, sagde en unavngiven kilde fra det amerikanske forsvarsministerium ifølge dpa.

USA har som modsvar på angrebet i Idlib-provinsen bombet en syrisk luftbase i nær Homs.

Amerikanerne mener stadig, at syrerne opbevarer kemiske våben på basen.

Det oplyste oberst John Thomas, der er talsmand for det amerikanske militær, tidligere mandag.

Under angrebet, hvor USA sendte 59 missiler i retning af basen, styrede militæret med vilje uden om de formodede kemiske våben.

- Vi havde en mistanke om, at der var en betydelig mulighed for, at der stadig kunne være andre kemiske våben, som ville være klar til brug i de bygninger, så vi ramte dem ikke, sagde John Thomas til AFP.

Det Hvide Hus advarer samtidig Syrien om at benytte kemiske våben igen. I så fald står amerikanske tropper klar til endnu engang at svare igen. Det fastslog præsident Trumps talsmand, Sean Spicer, på sin daglige briefing mandag.

- Hvis du gasser en baby eller smider tøndebomber på uskyldige mennesker, vil du se en reaktion fra denne præsident, sagde Spicer.

I samme ombæring understregede talsmanden, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, skal gå af.

- Man kan ikke forestille sig et stabilt og fredeligt Syrien med Assad i spidsen, sagde Sean Spicer.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Overraskende opråb fra rigmand kendt...
bt.dk
Ny dildo har genial funktion:...
bt.dk
Patient døde da sygeplejerske faldt i...
bt.dk
Michael er sporløst forsvundet:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx