Af Christian Mogensen - 24/03-17 10:51; Opdateret: 24/03-17 15:49

Øv: Mistanke om matchfixingØv: Mistanke om matchfixing

Noget tyder på, at et netværk af matchfixere har påvirket resultater i flere turneringer.

storybild

Præcisering 24/3-2017: I en tidligere version denne artikel kunne det tolkes som om, at det danske hold Fragsters havde matchfixet. Det er ikke tilfældet, derfor er det præciseret.

E-sport har i længere tid været forskånet for større matchfixing-sager. Troede man. I disse dage dukker der nemlig både beskyldninger og indicier op, der kunne tyde på, at flere store hold, heriblandt danske Fragsters, er involveret i, hvad der kan vise sig at være de sidste års største matchfixingskandale - Det danske hold er impliceret ved, at et af deres modstanderholde, russiske rush3d, har tabt en kamp med vilje, uden det danske holds vidende.

Matchfixing har langsomt suget livet ud af det koreanske ‘Starcraft 2’-miljø, men de store spil herhjemme og på det nordamerikanske marked som ‘Counter-Strike’, ‘League of Legends’, ‘DoTA 2’ har siden 2014/15-sæsonen, hvor det amerikanske iBUYPOWER tabte på bestilling, været forskånet for graverende sager.

Journalisten Richard Lewis , som trevlede den sag op, har fremlagt indicier for, at et helt netværk af matchfixere skulle have sørget for gunstige udfald i blandt andet King of Nordic og Assembly-turneringerne, men de tekniske beviser lader dog vente på sig. Fragsters udtaler via partner Morten Beutelmann:

- Vi er ikke blevet kontaktet af nogen i forbindelse med matchfixing – hverken i den omtalte kamp eller andre – og tager naturligvis kraftigt afstand fra enhver form for snyd, fortæller holdet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx