16/03-14 15:35

Ekspert: Kun Ukraine kan gøre Krim selvstændigEkspert: Kun Ukraine kan gøre Krim selvstændig

Søndagens afstemning på Krim er ulovlig. Kun Ukraines regering kan afgøre Krims skæbne, siger ekspert.

storybild

Russiske kossakker bevogter parlamentsbygningen i Simferopol på Krim-halvøen, under søndagens folkeafstemning. (Billede: Polfoto/AP/Vadim Ghirda)

Skal Krim indlemmes i Rusland, er det Ukraines regering, der skal beslutte det. Og derfor er den igangværende folkeafstemning på den ukrainske halvø Krim ulovlig.

Sådan lyder det fra lektor Anders Henriksen, der er ekspert i folkeret ved Københavns Universitet.

Kendt dansk højrenationalist rejser til Ukraine
Kendt dansk højrenationalist rejser til Ukraine

- Befolkningen på Krim har ikke bare ret til sådan en afstemning her. Lokale regioner eller delstater har ikke ret til at få deres egen stat, bare fordi de gerne vil have det, siger han til Ritzau.

Afstemningen forbryder sig dog ikke mod folkeretten, og den vil ikke ændre noget i det internationale samfund, fastslår Anders Henriksen.

- Fordi den er ulovlig efter ukrainsk ret, har den heller ikke nogen effekt i international ret.

Kiev og Moskva er enige om Krim-våbenhvile
Kiev og Moskva er enige om Krim-våbenhvile

Ifølge Anders Henriksen, er det ikke første gang, at lokale mindretalsregioner eller etniske grupper har forsøgt at få deres egen stat.

Men ligesom afstemningen på Krim har den slags afstemninger ikke været gyldige i det internationale samfund.

- Fra det internationale samfunds side siger man i sådanne situationer, at det kan der ikke være tale om.

Nu stemmer vælgerne om Krim skal være russisk
Nu stemmer vælgerne om Krim skal være russisk

- I har ret til at blive beskyttet som en minoritet inden for den stat I bor, men I kan ikke få ret til at få jeres egen stat, siger Anders Henriksen og tilføjer:

- Det gælder blandt andet kurdere, Baskerlandet og Catalonien.

Lidegaard anerkender ikke Krims selvstændighed
Lidegaard anerkender ikke Krims selvstændighed

Trods afstemningens ugyldighed ventes valgets resultat at falde ud til russisk fordel af flere årsager.

Ifølge en meningsmåling fra det lokale parlament på Krim vil 80 procent af befolkningen stemme for et russisk Krim, og flere Krimtartarer og det ukrainske mindretal på Krim har sagt, at de vil boykotte afstemningen.

Pro-ukrainere på Krim: Nyttesløst at stemme
Pro-ukrainere på Krim: Nyttesløst at stemme

EU's udenrigsministre forventes i morgen at indføre sanktioner mod Rusland som følge af afstemningen.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx