Af - 29/09-14 10:01

'Utroligt': 900 svenskere havde et brag af en fest -  uden alkohol!'Utroligt': 900 svenskere havde et brag af en fest - uden alkohol!

En alkoholfri natklub åbnede for første gang dørene i Stockholm i weekenden.

storybild

'Sober' var en succes målt på solgte billetter. Om en måned vender evetet tilbage. (Billede: Facebook / Sober)

Man kan godt have det sjovt uden at drikke.

I hvert fald troppede ikke mindre end 900 svenskere op, da landets første alkoholfri natklub ‘Sober’ slog dørene op i Stockholm i fredags. Det skriver svenske The Local.

Godmorgen! Var det noget med en latte med ølsmag?
Godmorgen! Var det noget med en latte med ølsmag?

Her blev de i døren mødt af såkaldte ‘breathalyzers’, der kan afsløre, om man har drukket. Ingen adgang for påvirkede mennesker. Specialtrænet personale var på pletten for at sikre sig, at ingen var høje på stoffer i stedet, og i baren blev der langet alkoholfri champagne, øl og drinks over disken.

‘Sober’ blev annonceret i sidste måned, og arrangementet blev udsolgt flere uger før den store dag. Manden bag, Mårten Andersson tog initiativet, fordi han var træt af svenskernes ry for at drikke tæt.

Bilist med tårnhøj promille kørte med tre børn
Bilist med tårnhøj promille kørte med tre børn

- Der er nogle svenskere, som bliver mere og mere stive i weekenderne, men der er også en anden gruppe af mennesker, der går op i deres helbred, som går i fitnesscentre og som tænker på, hvad de spiser. Så at tænke over måden vi drikker på er naturligt for de mennesker, siger han til The Local.

- Jeg siger ikke, man skal stoppe med at drikke, jeg siger bare, at du måske ikke skal drikke hver eneste gang, du går ud, supplerer han.


The Locals udsendte noterede sig, at det var et noget mere bredspektret publikum, end man er vant til på den type klubber. Alt fra teenagere og tidligere alkoholikere til helsefreaks og ammende mødre var at finde på dansegulvet, hvor de svingede benene til tonerne af blandt andre Bee Gees og Zoo Brazil. Der var gang i den, men modtagelsen af eventet var blandede.

Dårlig undskyldning: Jo, du kan godt træne selvom du har drukket
Dårlig undskyldning: Jo, du kan godt træne selvom du har drukket

- Det er lidt kedeligt, sagde 20-årige Hampus til The Local.

- Folk danser som regel ikke, når de er ædru, så det er som et akavet socialt eksperiment, supplerede hans ven Maximillian.

For andre var det dog noget mere positivt - og et kærkomment tiltag.

- Jeg drikker aldrig alkohol. Jeg er muslim og jeg kan som regel ikke tage steder hen som her, men jeg hørte om denne nye klub og snakkede med min kone, og vi besluttede at prøve det. Jeg kan lide, hvad jeg ser, lød det fra en anden gæst, Faisal Mohammed.

Single-eventmager bag ny teenagefest
Single-eventmager bag ny teenagefest

‘Sober’ vil fremover blive afholdt en gang om måneden i Stockholm, mens folkene bag regner med at udvide konceptet til flere svenske og europæiske byer.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-træner tordner efter...
bt.dk
Sidste skoledag på gymnasium aflyst...
bt.dk
Medie: Nu ved vi, hvem der myrdede...
bt.dk
Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx