20/04-18 21:17

Fire palæstinensere dræbt i sammenstød ved GazaFire palæstinensere dræbt i sammenstød ved Gaza

En 15-årig dreng er blandt fire dræbte efter nye sammenstød mellem soldater og demonstranter i Gazastriben.

storybild

Protester i Gazastriben mod Israel har ifølge AP kostet 32 mennesker livet de seneste uger. Scanpix/Said Khatib

Gaza. Fire palæstinensere er fredag blevet dræbt af skud fra israelske soldater efter nye sammenstød på grænsen mellem Israel og Gaza-striben.

Det oplyser palæstinensiske sundhedsmyndigheder.

De samme myndigheder oplyser, at en af de dræbte er en 15-årig dreng. Omkring 150 personer skal være såret ved samme episode.

Dermed er israelske styrker og palæstinensere stødt sammen for fjerde gang i ugentlige kampe.

Sort røg fra afbrændte dæk har fredag lagt sig over området omkring grænsen. Aktivister på palæstinensisk side kastede sten efter det hegn, der står ved grænsen. Andre fløj drager over hegnet.

Med de fire døde fredag er der ifølge AP's optællinger 32 mennesker på den palæstinensiske side af hegnet, som er dræbt under de seneste ugers protester.

Israels militær står fast på at bruge skarp ammunition. Israel mener, at protesterne bliver brugt af Hamas-styret i Gaza-striben til at angribe Israel.

Protesterne er en del af, hvad bagmændene under Hamas' ledelse beskriver som en optrapning af konflikten med Israel. Det hele skal kulminere under en protest 15. maj.

Sidste uge blev protesterne fulgt af en eksplosion lørdag, da en bil kørte op til de lejre, som er slået op nær grænsen på den palæstinensiske side.

Israel fået international kritik for at bruge skarp ammunition.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter sindssygt nedrykningsdrama: BT...
bt.dk
Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
Lamslået over Skats direktør-finte:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx