21/07-14 22:44

12 møder koster 850 millioner kroner - hvert år12 møder koster 850 millioner kroner - hvert år

Europaparlamentet flytter 12 gange om året fra Bruxelles til Strasbourg. Og det koster millioner hver eneste gang

storybild

Her er Europaparlamentet samlet i Strasbourg (Billede: Polfoto)

EU’s ’rejsecirkus’ koster 850 mio. kr. om året

Europas såkaldte rejsecirkus koster lige omkring det samme som en jetjager, skriver Politiken tirsdag.

Den Europæiske Union kan hvert år spare 850 millioner kroner, hvis EU-parlamentet kunne droppe de obligatoriske møder i Strasbourg.

Det viser nye udregninger fra den europæiske revisionsret, som er den fælleseuropæiske pendant til Rigsrevisionen.

Amsterdamtraktaten har siden 1997 tvunget de 751 EU-parlamentarikere til 12 gange årligt at pakke tasken og holde plenarmøde i den franske by ved landets grænse til Tyskland.

- Det er jo et bedøvende højt beløb – det er fuldstændig til grin. Man bliver helt træt, siger SF's Margrete Auken og tilføjer, at EU-parlamentet flere gange »med massivt flertal« har vedtaget, at man burde sløjfe turene til Strasbourg.

- Men vi er traktatbundet, og der er meget meget få regeringsledere, der støtter os, selv om det jo ikke giver mening at have et parlament til at ligge i en anden by, end der hvor magten er. Det ville svare til, at Folketinget lå i Hornbæk, siger SF'eren til Politiken.

Hos Dansk Folkeparti mener Anders Vistisen i det hele taget, at bureaukratiet i EU er »tungt at danse med«, og at den ekstravagante behandling af parlamentarikerne er i overkanten.

- Vi har separate indgange til bygningerne, separate restauranter og gratis limousineservice, hvis vi får brug for det. Det er en helt royal behandling, vi får. Nærmest som om der er to verdener: en for os og en for alle undersåtterne. Der var ikke nogen, der bukkede og nejede, da jeg sad i regionsrådet, lyder det fra Anders Vistisen til Politiken.

Det har også kun taget den nyvalgte EU-parlamentariker et enkelt møde i Strasbourg at blive overbevist om, at det kunne gøres billigere.

- Man må prøve at begrænse det mest muligt ved eksempelvis at tage to møder ad gangen, så det til sidst bliver så lille en forretning for Frankrig og Strasbourg, at det kan være ligegyldigt. For det er jo et helt astronomisk beløb at bruge på ingenting, siger han til Politiken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx