Af - 11/08-14 08:51; Opdateret: 11/08-14 09:03

Grusomt billede fra Syrien: 7-årig dreng holder afhugget hovedGrusomt billede fra Syrien: 7-årig dreng holder afhugget hoved

En australsk jihad-kriger har lagt et makabert billede på Twitter, hvor hans søn holder et afhugget hoved af en syrisk soldat.

storybild

(Billede: Twitter: Khaled Sharrouf)

Store dele af den australske befolkning er rystet, efter at en 33-årig australsk statsborger, som nu er jihad-kriger i Syrien, har lagt et makabert billede på nettet.

Billedet er taget af den efterlyste Khaled Sharrouf, og det viser ifølge flere medier i Australien hans 7-årige søn, der holder et afhugget hoved af en syrisk soldat.
Det grusomme billede er angiveligt taget i det nordlige Syrien i byen Raqqa, og sammen med et kort tekst blev det søndag lagt på Twitter af Khaled Sharrouf selv.

- Det er min dreng, skrev han stolt ifølge The Australian.

Dansker dræbt i Syrien
Dansker dræbt i Syrien

Billedet er et af flere, som den efterlyste jihadist har lagt på Twitter, og Australiens premierminister og forsvarminister har udtrykt deres forfærdelse over Khaled Sharrouf.

- Det er hæslige grusomheder, og det viser med tydelighed, hvor barbariske disse grupper er, sagde Tony Abbott, premierminister, da han blev forelagt billederne.

33-årige Khaled Sharrouf, der tidligere er dømt for terrorisme, flygtede sidste år fra Australien, hvor han i de senere år har boet i Sydney sammen med sine tre sønner, og det gjorde han angiveligt ved at bruge sin brors pas.
Han er efterlyst af det australske politi for sine handlinger i Syrien, men også i Irak, hvor han menes at have medvirket i henrettelsen af en irakisk soldat.

Britisk familiefar vil være selvmordsbomber
Britisk familiefar vil være selvmordsbomber

Tidligere på året vakte det opsigt i Australien, da det kom frem, at Khaled Sharrouf forsat havde modtaget førtidspension af myndighederne, efter han var flygtet til Mellemøsten. Fra december 2013 til februar i år havde han modtaget ca. 1500 dollars om måneden, og dermed havde skatteyderne inddirekte finansieret Khaled Sharroufs aktiviteter.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx