20/12-17 09:11; Opdateret: 20/12-17 09:45

Nyhedsbureau: Befrielse af Mosul kostede 11.000 civile livetNyhedsbureau: Befrielse af Mosul kostede 11.000 civile livet

Det civile dødstal i irakiske Mosul er ti gange højere, end krigsparterne har erkendt, lyder analyse fra AP.

storybild

En familie på flugt gennem det udbombede Mosul i juli, kort før Islamisk Stat måtte slippe sit greb om byen. Scanpix/Ahmad Al-rubaye

Mosul. Mellem 9000 og 11.000 civile liv kostede det at befri byen Mosul i det nordlige Irak fra Islamisk Stat.

Det skriver nyhedsbureauet AP på baggrund af oplysninger fra kirkegårdsgravere, ansatte i byens lighuse og frivillige, der har været med til at grave døde ud af bombede bygninger.

Disse grupper har hver især holdt tal på, hvor mange døde de har haft mellem hænderne.

Dødstallet fra den ni måneder lange krig for et tilbageerobre Mosul er næsten ti gange højere end det, som den irakiske hær, den amerikansk ledede koalition og Islamisk Stat har vedkendt sig.

Irak eller koalitionsstyrkerne er ansvarlige for mindst 3200 døde under luftangreb mellem oktober 2016 og juli 2017, hvor Islamisk Stat blev fordrevet. Det konstaterer AP i sin analyse af tallene.

Koalitionsstyrkerne har indtil nu kun taget ansvar for 326 døde. Men de påpeger, at de ikke har været i stand til at sende egne folk ind i Mosul for at undersøge det.

- Det var det største angreb på en by i flere generationer, når man ser helt overordnet på det. Og tusindvis døde, sige Chris Woods, der leder Airwars.

Det er en uafhængig organisation, som dokumenterer luft- og artilleriangreb i Irak og Syrien. Airwars har under arbejdet gjort sin database tilgængelig for AP. Nyhedsbureauet har også analyseret oplysninger fra Amnesty International, organisationen Iraq Body Count og FN.

Alene lighusene i Mosul har registreret navnene på 9609 døde.

Woods siger, det er meget nedslående, at de forskellige parter i krigen ikke har vist interesse for at undersøge, hvad krigen om Mosul har kostet i menneskeliv.

Ifølge AP blev cirka en tredjedel dræbt under bombardementer fra irakiske og internationale styrker. En anden tredjedel blev dræbt af Islamisk Stat, mens det ikke kan afgøres, hvem der er skyldig for den sidste tredjedel af de dræbte.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Markant profil i hårdt angreb på sit...
bt.dk
Her er DRs nye underholdningsprogram:...
bt.dk
Lego-familie har tabt gigantbeløb
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx