Af - 11/04-17 20:03; Opdateret: 11/04-17 20:43

Eksplosion ved Dortmunds spillerbus - spilleren Marc Bartra lettere kvæstetEksplosion ved Dortmunds spillerbus - spilleren Marc Bartra lettere kvæstet

Fodboldstjernen Marc Bartra er angiveligt på vej til hospitalet efter eksplosion ved Dortmunds spillerbus

storybild

Arkivfoto.

Opdatering 1: Marc Bartra skal være kommet til skade med sin hånd. Han er bragt til hospitalet. Men der skal være tale om lettere kvæstelser.

Opdatering 2: Eksplosionen skete ifølge flere medier da Dortmund-spillerne var på vej ind i spillerbussen.

Opdatering 3: Bussens forrude skal være blevet knust, og derved skal Marc Bartra have fået lettere skader på hånden på grund af glasskår.

Opdatering 4: Der er ikke tale om en men tre eksplosioner, skriver tyske medier.

Opdatering 5: Ifølge den spanske sportsavis MARCA er tre kraftige kanonslag kastet mod spillerbussen. Marc Bartra fik glasskår ud over sig, da hans vindue splintrede, men han skal være OK. Er på hospitalet til kontrol.

Aftenens Champions League-kvartfinale mellem tyske Borussia Dortmund og franske Monaco har fået en uhyggelig optakt, og på nuværende tidspunkt vides det ikke, om kampen bliver spillet.

En eksplosion har ifølge tyske medier ramt Dortmunds spillerbus, og spilleren Marc Bartra skal være på vej til hospitalet med kvæstelser.

Det vides endnu ikke, hvad eksplosionen skyldes, og det vides altså ikke, om der er tale om en ulykke.

Ifølge Borussia Dortmunds officielle Twitter-profil er spillerne i sikkerhed, og der er ingen fare på eller omkring stadion, som allerede er proppet med fans.

Marc Bartra meldes dog fortsat kvæstet af flere medier. Han skal være blevet ramt af glasskår.

Borussia Dortmund opfordrer alle til at forholde sig roligt, og der er krisemandskab på vej til stadion.

Det vides endnu ikke, om kampen gennemføres. Under alle omstændigheder bliver den noget forsinket.



Politiet skriver på Twitter, at det vil være til stor hjælp for ordensmagten, hvis folk undgår at sprede rygter og spekulationer om, hvad der er sket. Men de oplyser ikke, hvad der er sket.


Artiklen opdateres løbende...

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx