Af Julie Laurs Bundgaard - 13/05-18 19:34

Seks-årige Alice brændt af livsfarlig brandmand i ferieparadis - nu advarer familienSeks-årige Alice brændt af livsfarlig brandmand i ferieparadis - nu advarer familien

Den lille pige begyndte pludselig at råbe, hun havde ondt i foden.

Man O'War

En seks-årig svensk pige ved navn Alice blev lørdag brændt af en livsfarlig brandmand, mens hun legede på stranden i den spanske turistby Torrevieja.

Det skriver det svenske medie Aftonbladet.

»Jeg sad oppe på en solseng, mens hun løb rundt nede ved vandkanten og samlede muslingeskaller,« fortæller den seks-årige piges faster, Maria Haro, til mediet.

Pludselig råbte Alice, at hun havde ondt i foden.

Da hendes faster kom nærmere, kunne hun se, at den lille pige havde tre røde streger på foden. Det så dog ikke så alvorligt ud, så Maria Haro skyllede blot sin nieces fod i havvandet.

Først senere på aftenen, da Alices far, som arbejder som læge i den spanske by Torrevieja, så billeder af den brandmand, der havde brændt hans datter, gik alvoren op for ham. Det viste sig at være en portugisisk 'Man of War' - på dansk orlogsmand eller søhveps - der havde brændt hans datter.

Derfor advarer han nu turister og særligt børnefamilier, der er på ferie i Spanien, om at være opmærksom på de farlige brandmænd.

Denne type brandmand har flere meter lange brændetråde, hvorpå der sidder nældeceller.

Brændetrådene lammer fisk og andre byttedyr, og er frygtet af befolkningen lands Middelhavets kyster, fordi nældecellernes gift ved berøring virker som et elektrisk chok.

Kommer man i berøring med en portugisisk orlogsmand, vil det oftest efterfølges af ulidelige smerter samtidig med at den brændende hud svulmer op.

Derefter følger tarmsmerter, koldsved, hovedpine, opkastninger og, i svære tilfælde, lammelser og kollaps, som kan betyde døden.

Kilde: Den Store Danske

Advarsel på Facebook

Efter hændelsen gik også det svenske lægehus 'Scandclinic', der har en afdeling i Torrevieja ud med en advarsel på Facebook.

'Disse kan potentielt være meget farlige og indeholder nervegift, som kan lamme og i værste fald medfører hjertestop,' skriver de i opslaget.

'Hvis du ser en brandmand, der ligner denne, så rør den absolut ikke. Selvom den ligger skyllet op på stranden, kan brændetrådene stadig være aktive og indeholde gift.'

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Manden bag 90'er-fest: Det var...
bt.dk
Schmeichel hylder Superliga-klub for...
bt.dk
Daniel Agger inden finalebraget i...
bt.dk
Verdensstjerne i nødråb for dansk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx