23/09-17 04:12; Opdateret: 23/09-17 05:02

70.000 evakueres tæt ved skrøbelig dæmning i Puerto Rico70.000 evakueres tæt ved skrøbelig dæmning i Puerto Rico

Orkanen Maria har efterladt en dæmning så skrøbelig, at op mod 70.000 mennesker skal evakueres i Puerto Rico.

storybild

Maria ramte Puerto Rico som den kraftigste orkan i landet i 80 år. Med kæmpebølger, oversvømmelser og stærke vindstød har den skabt massive ødelæggelser på øen. Scanpix/Hector Retamal

San Juan. Puertoricanske myndigheder forsøger at evakuere op mod 70.000 mennesker, der befinder sig i nærheden af en dæmning, som er i fare for at bryde sammen.

Det er Guajataca-dæmningen i det nordvestlige Puerto Rico, der er i fare for at give efter. Det sker, efter at orkanen Maria har hærget Puerto Rico indtil onsdag, hvor den forlod øen.

Myndigheder har sendt busser ud for at evakuere folk, og der er sendt besked ud på sociale medier.

Det er dog ikke alle, der kan se myndighedernes opdateringer. Mange områder er uden strøm, efter at orkanen mørklagde øen først på ugen.

Den nationale vejrtjeneste opdagede et "kontrolleret brud" på dæmningen under en inspektion fredag. Men regeringen i Puerto Rico har bekræftet, at der er tale om mere end bare en sprække.

Den har konkluderet, at dæmningen er ved at give efter, og at den ikke står til at redde.

Myndighederne tør ikke give et bud på, hvor længe der går, før dæmningen bryder sammen.

Orkanen Maria ramte Puerto Rico som den kraftigste orkan i landet i 80 år.

Med kæmpebølger, oversvømmelser og stærke vindstød har den skabt massive ødelæggelser på øen.

Efterfølgende blev øen ramt af massiv regn, der fik myndigheder til at råde indbyggerne til at søge mod højere grund.

USA's præsident, Donald Trump, siger, at orkanen har "fuldstændigt udslettet" det amerikanske territorium og har lovet at besøge Puerto Rico.

Hidtil har Maria efterladt mindst 17 mennesker døde på tværs af Caribien, men mange andre savnes fortsat.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx