Af Louise Petring - 31/03-18 14:24

Kontroversiel prins tog til fest - det koster ham nu 350.000 kronerKontroversiel prins tog til fest - det koster ham nu 350.000 kroner

Den belgiske prins Laurent har deltaget i en kinesisk jubilæumsfest - men uden tilladelse. Derfor skylder han nu 350.000 kroner.

storybild

(Billede: YVES HERMAN)

En kinesisk jubilæumsfest har endt med at koste den belgiske prins Laurent dyrt. Det skriver BBC.

Den belgiske regering havde ikke givet sin tilladelse, og det skabte stor vrede hos de belgiske politikere.

»Hvis et medlem af kongefamilien har kontakt med repræsentanter fra en fremmed magt, kan han ikke gøre det uden regeringens tilladelse. Så simpelt er det,« sagde den belgiske politiker Peter Buysrogge fra centrum-højrepartiet i Nieuw-Vlaamse Alliantie sidste år ifølge The Guardian.

Belgiens premiereminister, Charles Michels, har tidligere advaret Prinsen om at søge tilladelse fra udenrigsministeriet inden han i embedes medfør deltager i aktiviteter.

Prins Laurent har åbenbart trodset truslerne og tog i sin officielle uniform til arrangementet.

Den belgiske prins Laurent har fået en økonomisk straf på 350.000 kroner og har dermed fået frataget 15 procent af sin apanage i år. (Billede: THIERRY ROGE)

Parlamentmedlemmerne har derfor skulle stemme om, hvor stor en del af prins Laurents årlige apanage, han skal betale som straf. Hans årlige apanage lyder på lidt over to millioner kroner.

Prinsen har i protest skrevet et følelsesladet brev til parlamentet inden afstemningen, hvor han argumenterer for, at han som royal ikke er i stand til selv at arbejde og forsørge sig selv, og at han derfor har behov for hele sin apanage.

Men det lader dog ikke til, at brevet hjalp Prinsen med at slippe for sin straf, og han er derfor endt med at få frataget 15 procent af sin apanage i år, hvilket svarer til næsten 350.000 kroner.

I forvejen har prins Laurent ikke det bedste ry. Han er også bedre kendt som 'den forbandede prins'.

Ud over at have fået adskillige fartbøder, er Prinsen også blevet kritiseret for at besøge forskellige udenlandske politikere, der ikke lever op til de demokratiske standarder.

Prinsen har blandt andet besøgt Muammar Gaddafi, der er tidligere diktator i Libyen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Karen Maj udlejede sit sommerhus: Så...
bt.dk
Arsenal-legende: Wenger-stop er en...
bt.dk
Klar FCK-føring: Men masser af...
bt.dk
Chefforhandler med overraskende nyt:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx