Af Daniel Seistrup - 06/04-18 11:30; Opdateret: 06/04-18 11:44

Højtstående politibetjent: Dette er den eneste måde, Madeleine McCann kan findesHøjtstående politibetjent: Dette er den eneste måde, Madeleine McCann kan findes

At finde den forsvundne britiske pige Madeleine McCann er nu nærmest helt og aldeles umulig. Men en ting kan gøre, at hun bliver fundet.

storybild

Madeleine McCann før hun forsvandt (Billede: REAL MADRID TV / HO)

Sådan lyder det fra den tidligere højtstående politibetjent hos Metropolitan Police i London, Colin Sutton.

Det skriver Daily Mail.

Han tror, at Madeleine McCanns lig er begravet i en af de 600 gamle brønde, der findes i Praia Da Luz i området, hvor den britiske pige i 2007 forsvandt.

Madeleine forsvandt fra en ferielejlighed den 3. maj 2007, da hun var tre år gammel, mens hendes forældre Kate og Gerry McCann var ude for at spise en nærliggende tapasrestaurant.

På trods af, at den tidligere betjent mener, at det næsten er en umulig opgave, så fortæller han, at der stadig er en lille chance for at finde pigen.

»Det er næsten umuligt at finde hende, når man ikke ved hjælp af eftersøgningen har fundet et sted at rette fokus mod. Lige nu leder man bare i et stort område, der er øde og har en masse brønde. Der er områder, hvor der ikke er kommet mennesker i årtier,« siger Colin Sutton.

Han tror, at det eneste håb for at finde hende ligger i den eller de personer, der ved, hvad der er sket med pigen. Derfor kræver en klarlæggelse, at disse står frem.

Også retsforsker David Barclay ser det som en utrolig svær opgave nogensinde at finde frem til pigen. Han mener, at området omkring Praia Da Luz er et af de nemmeste, han nogensinde har set, hvor man kan skjule et lig.

I dag ville hun have været 14 år gammel og ville snart have fyldt 15 år.

Den 3-årige pige forsvandt i Portugal da hendes familie var på ferie. (Billede: TERI BLYTHE / LONDON METROPOLITA)

Eftersøgningen efter Madeleine McCann bliver kaldt 'Operation Grange', og der er indtil nu brugt 93 millioner kroner på at finde frem til hende.

Også private eftersøgninger er i gang efter Madeleine McCann, de finansieres blandt andet af private donationer og overskuddet fra en bog, som Madeleine McCanns mor, Kate, sælger.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Her er danskernes foretrukne...
bt.dk
Han voksede op i Albertslund: Nu...
bt.dk
Krig hos Socialdemokraterne: Profil...
bt.dk
Magnussen med selvtillid: Her vil han...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx