21/09-13 16:11; Opdateret: 21/09-13 16:38

Merkel kan blive tvunget til SPD-parløbMerkel kan blive tvunget til SPD-parløb

Angela Merkels CDU står til at vinde søndagens tyske valg. Spørgsmålet er, hvem hun skal danne regering med.

storybild

Angela Merkels CDU står til at vinde søndagens tyske valg. Spørgsmålet er, hvem hun skal danne regering med. (Billede: Polfoto)

Når tyskerne har stemt søndag aften, vil Angela Merkel efter al sandsynlighed blive fejret i CDU's hovedkvarter i Berlin, fordi hun har sikret sig en tredje embedsperiode som kristelig demokratisk forbundskansler.

Til gengæld er det ikke til at forudsige, hvem der kommer til at blive hendes nye regeringspartner.

LÆS OGSÅ: Spænding til det sidste: Dødt løb før tysk valg

- Det er sikkert, at Angela Merkels parti, CDU, bliver det største parti. Spørgsmålet er så, hvem hun vil komme til at danne regering med, siger lektor Karl Christian Lammers fra Københavns Universitet.

Angela Merkels nuværende koalitionspartner, det liberale FDP, risikerer ifølge meningsmålingerne at falde for spærregrænsen på fem procent. Og selv hvis partiet kommer ind i Forbundsdagen, er det langtfra sikkert, at de to partier vil have flertal.

I enkelte målinger står oppositionen nemlig til at få et snævert flertal.

Men socialdemokraterne i SPD vil kun gå sammen med De Grønne og har kategorisk afvist at samarbejde med venstrepartiet Die Linke, som både tæller frafaldne socialdemokrater og tidligere østtyske kommunister.

- Hvis SPD har valget mellem en stor koalition og en koalition med Die Linke, vil jeg trods alt tro, at de vælger en stor koalition, siger Karl Christian Lammers.

LÆS OGSÅ: Bodybuilder i underdrenge festede igennem i Merkels fly

Dermed ser en stor koalition mellem CDU og SPD - som Merkel også stod i spidsen for fra 2005 til 2009 - ud til at den mest sandsynlige løsning. Målinger viser da også, at det er den løsning, tyskerne foretrækker.

Men der er en joker: Det nye eurokritiske parti Alternative für Deutschland, AfD. Partiet ligger lige omkring spærregrænsen i meningsmålingerne, og hvis både euroskeptikerne og det liberale FDP kommer ind i parlamentet, peger alt ligeledes på en stor koalition.

For Merkel vil ikke i regering med Alternative für Deutschland, mener Karl Christian Lammers.

- Angela Merkel kan ikke samarbejde med et parti, der er direkte imod hendes politik i eurozonen, siger han.

LÆS OGSÅ: Merkel: Jeg kræver klare svar fra USA

LÆS OGSÅ: Avis: Tyskland har kendt til USA's overvågning i årevis

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Salget af ejerlejligheder tager 'et...
bt.dk
På vej til at blive historisk: Dansk...
bt.dk
Var med på arbejde: Alexandra udtaler...
bt.dk
Den ukendte verdensstjerne: Mød...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx