Af Mick Allerup Jensen - 02/09-17 15:05

Ni unge mænd smidt af fly - råbte “Allahu Akbar” og lavede bombe-jokeNi unge mænd smidt af fly - råbte “Allahu Akbar” og lavede bombe-joke

En gruppe unge belgiske mænd blev lørdag morgen smidt af et fly, efter en af dem kom med en upassende joke.

storybild

ARKIVFOTO (Billede: Armando Babani)

Ni mænd blev smidt af et Ryanair-fly i Bruxelles-lufthavnen Zaventem i Belgien, efter en af dem i spøg råbte 'Allahu Akbar* og hævdede, at der var en bombe på flyet.

Flyet skulle have fløjet til Madrid klokken syv lørdag morgen, men blev i stedet forsinket i adskillige timer, hvor alle passagerer blev beordret af flyet efter den dårlige spøg. Det skriver The Sun.

Belgisk politi bekræfter hændelsen over for den lokale tv-kanal VTM Nieuws, der kan fortælle, at alle ni mænd var belgiske statsborgere.

Det belgiske politis talsmand Peter De Waele fortæller til til VTM Nieuws, at flyvelederen nægtede at have disse ni personer om bord på flyet.

Da de ni mænd var blevet smidt af og passagererne evakueret, måtte al bagage læsses af flyet. Politiets bombeenhed ankom også til stedet med bombehunde.

Man fandt imidlertid ingen bombe, og flyet fik lov til at lette klokken 9.25.

Politiet fortæller også, at spøgen hverken faldt i god jord hos flyselskabet eller hos passagererne, hvor mange var blevet ekstremt bekymrede over “truslen”.

En talsperson fra Ryanair udtaler, at selskabet ikke vil tolerere sådan en opførsel, og at sikkerhed og komforten for kunderne og de ansatte i flyet er den højeste prioritet.

Zaventem-lufthavnen blev den 22. marts 2016 udsat for et terrorangreb klokken otte om morgenen, hvor tretten mennesker mistede livet, og 86 blev såret af selvmordsbombere. En time senere sprængte en anden terrorist sig selv i luften og tog endnu flere med sig i døden i den belgiske storbys metro.

Sagen er nu overdraget til at det lokale politi.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx