Af Berit Hartung - 24/04-18 11:10

Myndighederne advarer: Voldsomt udbrud af dødelig sygdom i ferieparadisMyndighederne advarer: Voldsomt udbrud af dødelig sygdom i ferieparadis

Et voldsomt udbrud af den farlige sygdom meningitis får myndighederne på Fiji til at slå alarm. På få måneder er der registreret 55 tilfælde af sygdommen på øerne.

storybild

Den frygtede sygdom meningitis er i fremmarch på Fiji-øerne. (Billede: AFP)

Sundhedsmyndighederne på Fiji-øerne meddeler, at der har et udbrud af den frygtede sygdom i landet.

Ifølge en rapport fra Fijis sundhedsministerium har der fra januar til april i år været i alt 55 meldinger om sygdommen. Af dem er det i 23 tilfælde bekræftet i laboratoriertest, at der er tale om meningitis. I de øvrige 32 tilfælde er der tale om tilfælde, som enten er mistænkte for at være meningitis, eller som bliver betegnet som 'sandsynlige tilfælde.'

De 322 øer i det sydlige Stillehav er et sandt tropeparadis for turister med blåt vand og kilometervis af hvide sandstrande. Derfor er netop indtægterne fra de mange udenlandske besøgende er en vigtig indtægtskilde for landet.

Det er især australske turister, der lægger vejen forbi de paradisiske øer, og her trøster man sig med, at langt de fleste australier allerede er vaccineret mod sygdommen. Den indgår nemlig i det vaccinationsprogram, der tilbydes alle små børn i landet.

Myndighederne på Fiji frygter da heller ikke, at udbruddet kommer til at skade landets turistindustri.

Fungerende premierminister Aiyaz Sayed-Khaiyum udtalte ifølge det australske nyhedsmedie news.com.au, at det aktuelle udbrud ikke påvirker turisterne, og at fokus snarere bør være på sygdommen, og hvordan den smitter.

»Vi bør ikke gå i panik. Vi bliver nødt til at have større opmærksomhed på sygdommen, og hvordan den smitter,« sagde han.

Flere australske medier benytter lejligheden til at fortælle den rystende historie om den 28-årige Jacob Clift, som i december blev ramt af meningitis.

Den 28-årige Jacob Clift, som med nød og næppe overlevede meningitis. (Billede: GoFundMe)

Den australske far til to vågnede en morgen og havde de skidt, og i løbet af få timer udviklede hans tilstand sig til at blive livstruende. Trods meget dårlige odds overlevede han, men sidder i dag i kørestol og har mistet begge hænder og begge ben under knæene. Nu ønsker han at sprede budskabet om, at vaccination er vigtig.

Jacob Clift har - så vidt vides - dog ikke været på Fiji.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

BT erfarer: Brøndby betaler 11...
bt.dk
Så er det afgjort: De skal forsøge at...
bt.dk
Ny fupside kan snyde dig for...
bt.dk
Brøndby henter stor Superliga-profil
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx