Af Webstud/TR - 27/09-17 18:32

Er du vild med bajere? Dette bryggeri vil betale dig for at drikke ølEr du vild med bajere? Dette bryggeri vil betale dig for at drikke øl

Et britisk bryggeri søger nu en person til at teste sine øl.

storybild

Det virker næsten for godt til at være sandt, men et bryggeri søger en person til at teste deres mange øl-varianter. (Billede: Scanpix/Arkiv)

Det er et krav, at man har en passion for at drikke øl.

Et britisk bryggeri leder efter en øl-elskende medarbejder til at teste deres mange forskellige øl.

Det skriver Metro.

Meantime Brewing Company, der ligger i London, har lavet et jobopslag, hvori de søger en professionel øl-smager, der har en passion for den alkoholiske drik.

via GIPHY

»Har du nogensinde drømt om at blive betalt for at drikke øl? Det kan snart blive til virkelighed, da vi leder efter øl-elskere, der får løn for at smage nye, innovative øl,« skriver bryggeriet i oplsaget.

Er man heldig at blive ansat, kommer man til at være en del af et hold af øl-smagere, der tester de mange varianter af øl, som bryggeriet producerer.

Jobbet er en deltidsstilling, hvor man skal smage på bajere tre timer hver fredag morgen. Det er et krav, at man kan engelsk og har et stort ordforråd, når det kommer til øl.

Vil man smide en ansøgning afsted til bryggeriet, handler det dog om at være kreativ.

Ansøgere får blot 30 ord til at beskrive, hvorfor de er den rette person til jobbet.

Du kan ansøge stillingen her.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx