Af - 25/08-14 07:51

Milliardskader i Californien: Værste jordskælv i 25 årMilliardskader i Californien: Værste jordskælv i 25 år

Gårsdagens jordskælv målte 6 på Richterskalaen.

storybild

Ifølge CNN løber skaderne fra gårsdagens skælv op i en milliard danske kroner. (Billede: Ellen Knickmeyer)

Det kraftigste jordskælv i 25 år ramte i går aftes dansk tid det nordlige Californien.

Epicentret lå tæt på det kendte vinområde Napa, og her er adskillige bygninger faldet sammen eller blevet beskadiget.

Jordskælv i Californien: Erklærer undtagelsestilstand
Jordskælv i Californien: Erklærer undtagelsestilstand

Skælvet målte 6 på Richterskalaen, og i timerne efter jordrystelserne blev 160 behandlet for kvæstelser. Blot en af dem er ifølge CNN i livsfare.

Anderledes slemme er de materielle skader.

- Alting og alle i Napa er blevet påvirket af skælvet. Mit hus er, ligesom alle andres, en katastrofe. Det ser ud som om, at nogle har brudt ind i huset og raseret hver eneste rum – et efter et, siger Napa-indbyggeren Malissa Koven til CNN.

Kraftigt jordskælv under islandsk vulkan: Frygt for udbrud stiger
Kraftigt jordskælv under islandsk vulkan: Frygt for udbrud stiger

Også det historiske bycentrum er hårdt ramt efter jordskælvet. Her er facader ødelagte, og sten og glas ligger spredt ud på gaderne.

- Posthuset har slået revner, isenkræmmeren er ødelagt af sten, der har smadret vinduerne, og mange bygninger er faldet sammen, mens mange andre butikker ser fuldstændigt smadrede ud, siger Malissa Koven til CNN.

I timerne efter jordskælvet var der op til 60 efterskælv, som målte mellem 0,6 og 3,0 på Richterskalaen.

Med sin styrke på 6,0 går gårsdagens skælv akkurat ind under kategorien 'Stærkt'.

Til sammenligning målte jordskælvet, der i 2011 ramte Japan, 9,0 på Richterskalaen.

Ifølge CNN løber udgifterne efter gårsdagens jordskælv op i en milliard danske kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx