Af - 24/01-17 16:49; Opdateret: 24/01-17 18:26

Han fortrød sin kedelige tribal-tattoo - se den vanvittige forvandlingHan fortrød sin kedelige tribal-tattoo - se den vanvittige forvandling

En britisk mand er MEGET tilfreds med den cover op-tatovering, han har fået lavet. Nu går den viralt.

Bildstrecke im Grossformat »

Klik dig igennem galleriet herover for at se den vanvittige forvandling fra en kedelig tribal-tatovering til et sandt mesterværk.

En gang imellem gør vi alle noget, vi fortryder - men få ting er så ærgerlige at fortryde som en tatovering. Især hvis det er en stor en.

Det skete for briten Wayne O'Toole. Han var blevet godt gammeldags træt af en stor tribal-tatovering, han havde fået lavet på skulderen for år tilbage, så han besøgte tatovøren Ben Boston fra The Tattoo Studio Bristol for at høre, om der var noget, han kunne gøre.

Sødt! Forældre får tatoveret børns tegninger
Sødt! Forældre får tatoveret børns tegninger

Og det var der. De kom frem til, at det kunne være fedt med en stor hyldest til de faldne soldater i første og anden verdenskrig, og Ben Boston begyndte så småt at tegne op.

30 timer senere var Waynes tribal-tatovering overhovedet ikke til at spore. I stedet har han nu et sandt mesterværk af en mindeplade tatoveret på hele sin venstre arm og brystkasse.

Sådan kan du prøve tatoveringen, før den bliver permanent
Sådan kan du prøve tatoveringen, før den bliver permanent

Ben Boston delte efterfølgende billeder af sit værk på Facebook, hvor de siden er blevet delt mere end 60.000 gange. Næsten 20.000 mennesker har desuden været inde og kommentere på Waynes nye tatovering - og det er overvejende positiv feedback, der er at finde.

- Det her er ikke bare endnu et ‘cover up’-arbejde - det er et kunstværk og en stor kredit til dig og kunden, skriver brugeren Andrew Jones eksempelvis.

- Det er simpelthen fantastisk! Detaljerigdommen! Wow!!! 😍, lyder det fra Frannie Santos-Mawdsley.

Kulsorte lemmer kan blive næste store tattoo-trend
Kulsorte lemmer kan blive næste store tattoo-trend

Wayne O'Toole selv har også været inde og kommentere på Facebook-opslaget, hvor han takker Ben Boston for sin nye tatovering.

- Du ved allerede, hvor glad jeg er for den, og lige fra vores første møde, hvor du tegnede den op, kunne jeg se, hvilken retning du bevægede dig i … Nu er den færdig, og jeg er stadig forundret over din evne til at dække gamle tatoveringer og se forbi, hvad der allerede er der. Det er et utroligt talent, skriver Wayne O’Toole og underskriver sig selv som ‘endnu en MEGET glad kunde’.

Alle undrer sig over Andreas' tatovering - men den er helt genial
Alle undrer sig over Andreas' tatovering - men den er helt genial

Det fantastiske job på Waynes overarm har da også haft en positiv effekt for Ben Bostons tattoo-forretning. Han melder således ud, at der nu er FULDT booket i salonen helt frem til 2018.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx