18/02-14 21:16

Foruroliget Lidegaard fordømmer brug af vold i UkraineForuroliget Lidegaard fordømmer brug af vold i Ukraine

Den danske udenrigsminister vil ikke have ultimatummer og undtagelsestilstand, men politisk dialog nu.

storybild

Den danske udenrigsminister vil ikke have ultimatummer og undtagelsestilstand, men politisk dialog nu. (Billede: Polfoto)

Den blodige uro, der lige nu udspiller sig i Ukraines hovedstad, Kijev, må hurtigst muligt stoppes, og en politisk dialog skal sættes i gang.

Sådan lyder budskabet fra den danske udenrigsminister, Martin Lidegaard (R), der lige som flere af sine europæiske kolleger, fordømmer brugen af vold i den tidligere sovjetstat, hvor mindst ni personer har mistet livet tirsdag.

Ni meldes dræbt under ny voldsom ballade i Kijev
Ni meldes dræbt under ny voldsom ballade i Kijev

- Jeg er dybt foruroliget over den nye eskalering i Kijevs gader og fordømmer enhver brug af vold, siger Lidegaard.

- Ethvert dødsfald er uacceptabelt, og jeg opfordrer på det kraftigste alle parter til øjeblikkeligt at stoppe voldsanvendelsen. Det er vigtigt at alle parter, og ikke mindst myndighederne, tager ansvar i den nuværende situation.

Ukraines store bokser: Kvinder og børn skal flygte nu
Ukraines store bokser: Kvinder og børn skal flygte nu

Oppositionen kræver præsident Viktor Janukovitj' afgang.

Tirsdag aften er demonstranter og sikkerhedsstyrker tørnet sammen på Uafhængighedspladsen.

Politiet er stormet ind med vandkanoner for at sprede en protestlejr, efter at demonstranter har kastet brandbomber, har skudt med fyrværkeri og kastet sten mod politiet.

- Tiden er ikke inde til at stille ultimatummer. Indførsel af undtagelsestilstand er ingen løsning.

- Det er kun en demokratisk løsning på den politiske krise. De politiske ledere må gå forrest i at genskabe tilliden. Jeg vil igen opfordre både regering og demonstranter til at vælge dialog frem for ny konfrontation, siger Martin Lidegaard.

Kijevs politi: Stop inden kl. 17 - ellers slår vi hårdt ned
Kijevs politi: Stop inden kl. 17 - ellers slår vi hårdt ned

- Den ukrainske regering må tage ansvar for straks at gå i seriøs dialog med oppositionen om behovet for forfatningsændringer, en ny bredt funderet regering og forberedelse af et demokratisk og retfærdigt præsidentvalg.

Udenrigsministeren håber, at Ukraine vil tage imod tilbud om hjælp og støtte til dialog fra blandt andre Europarådet, EU og OSCE, organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa.

Forsvunden dansker blev annonceret på storskærm
Forsvunden dansker blev annonceret på storskærm

Konflikten i Ukraine brød ud i november sidste år, da landets regeringen vendte EU ryggen og en handels- og associeringsaftale med unionen. I stedet indgik regeringen aftaler med Rusland.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx