Af Laura Rode Nygaard - 08/04-18 22:03

Pornostjerne kan smide 'bombe' under Trump - 'du kan flygte, men du kan ikke gemme dig'Pornostjerne kan smide 'bombe' under Trump - 'du kan flygte, men du kan ikke gemme dig'

Den sidste chokafsløring i sagaen om den amerikanske præsident og hans påståede eks-elskerinde, stripper og pornostjerne Stormy Daniels, har formentlig ikke set dagens lys endnu.

storybild

Præsident Donald Trump og hans påståede eks-elskerinde, stripper og pornostjerne, Stormy Daniels. (Billede: MANDEL NGAN, JOE RAEDLE)

I hvert fald har den barmfagre blondines advokat Michael Avenatti lørdag tweetet:

'Forvent en kæmpestor afsløring i løbet af de kommende dage i forhold til vores forsøg på at identificere den bølle, der i Las Vegas 2011 truede frøken Clifford til at 'lade Trump være', mens han lavede referencer til hendes lille pige. Du kan flygte, men du kan ikke gemme dig':

Tweetet henviser til en episode på en parkeringsplads i 2011, hvor pornoskuespilleren Stormy Daniels, med det borgerlige navn Stephanie Clifford, efter eget udsagn blev passet op af en ukendt mand, idet den i dag 39-årige brystbombe var ved at tage sin spæde datter ud af bilen for at tage hende med i fitness-centret.

»En fyr gik hen til mig og sagde: 'Lad Trump være. Glem historien'. Så vendte han sig, kiggede på min datter og sagde: 'Det er en smuk lille pige. Det ville være en skam, hvis der skete hendes mor noget.' Og så var han væk,« fortalte Stormy Daniels for nylig i et stort anlagt interview i CBS's '60 Minutes'.

Stormy Daniels, med det borgerlige navn Stephanie Clifford, fortalte sin historie til Anderson Cooper i CBS News' '60 Minutes'. (Billede: HANDOUT)

'Historien' er den om den påståede affære mellem pornoskuspillerinden og USA's præsident Donald Trump, som dengang i 2006 var vært på realityshowet 'The Apprentice'. Den tog sin begyndelse ved en celeber golfturnering, hvor Stormy Daniels blev inviteret på middag og et besøg i mediemandens suite.

Her talte Donald Trump, ifølge Stormy Daniels, udelukkende om sig selv og hev til sidst et magasin frem, der havde hans eget ansigt på forsiden.

»Og jeg var sådan: 'Nogen burde tage det magasin og give dig smæk med det',« genfortalte pornostjernen i interviewet på CBS.

Stormy Daniels på arbejde på stripklubben Solid Gold Fort Lauderdale i Pompano Beach, Florida, 9. marts 2018. (Billede: JOE RAEDLE)

Og den opfordring tog Donald Trump angiveligt til sig. Han vendte sig om, trak sine bukser lidt ned og blottede underbukserne og tog imod et par dask.

'Du minder mig om min datter. Du er klog og smuk og en kvinde, man kan regne med. Jeg kan lide dig,' skulle præsidenten have sagt.

Selvom Donald Trumps tredje og nuværende kone, Melania Trump, på daværende tidspunkt var gravid med parrets yngste søn Barron, inviterede præsidenten den unge skuespiller med ind i soveværelset, hvor de ifølge Stormy Daniels havde 'samtykket sex uden kondom'.

Stormy Daniels var dengang 27 år, mens Donald Trump var 60, og den unge pornostjerne havde fået indtrykket af, at den magtfulde mand kunne give hende en rolle i showet 'The Apprentice'. Men tv-værten ville lige se hende igen, inden han kunne beslutte sig, husker hun, og under et besøg i hans hus i Beverley Hills indså hun, at det nok ikke kom til at ske. Derfor var natten i hotel-suiten deres eneste sammen.

Førstedamen Melania Trump var gravid med sønnen Barron (i midten), da den påståede affære fandt sted i 2006. (Billede: MICHAEL REYNOLDS)

Til gengæld valgte Stormy Daniels siden at sælge sin historie til magasinet Touch Weekly for 15.000 dollars - 91.000 kroner. Men ifølge to tidligere journalister på bladet valgte man at droppe historien, efter at være blevet truet med søgsmål af Donald Trumps advokat.

Hvem der efterfølgende truede Stormy Daniels på parkeringspladsen i Las Vegas, kan man kun gisne om. Men ifølge brystbombens advokat, Michael Avenatti, kan der altså meget muligt være en historie på vej, som kan kaste klarhed over episoden.

Donald Trump har benægtet, at Stormy Daniels' historie skulle have fundet sted.

Hans advokat Michael Cohen har erkendt at have betalt Stormy Daniels knap 800.000 kroner kort før præsidentkampagnen i 2016 for at få hende til at holde mund om den påståede affære. Han hævder dog, at det skulle have været af hans egne penge.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet har klar besked til tre...
bt.dk
Politiet: Person er ramt i låret...
bt.dk
Demokraterne sagsøger Rusland, Trumps...
bt.dk
Politiet: Død person fundet i bil med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx