Af Ritzau - 09/12-16 21:34

Trump overvejer pensioneret Ford-chef som udenrigsministerTrump overvejer pensioneret Ford-chef som udenrigsminister

Alan Mulally, som har været chef i Boeing og Ford, overvejes som USA's udenrigsminister, siger rådgiver.

storybild

Ifølge Donald Trumps kampagnechef er tidligere Ford-chef Alan Mulally kandidat til at blive nomineret som USA's næste udenrigsminister. (Billede: Reuters/Rebecca Cook)

Donald Trump overvejer at nominere den tidligere Ford-chef Alan Mulally til den tunge post som amerikansk udenrigsminister.

Den kommende præsidents kampagnechef, Kellyanne Conway, siger i et interview med Fox News, at Mulally og Trump mødtes torsdag.

Mulally blev ansat ved Boeing i slutningen af 1960'erne. Senere blev han direktør for virksomhedens afdeling for kommercielle fly.

I 2006 blev den nu 71-årige ingeniør øverste chef for bilfabrikanten Ford. Her høstede han æren for, at virksomheden klarede sig igennem finanskrisen, da hele industrien var i knæ.

I 2014 gik han på pension. Han bestrider fortsat en bestyrelsespost i Alphabet, der er moderselskabet bag it-giganten Google.

Trump kan ikke på egen hånd vælge, hvem der skal være udenrigsminister.

Senatet skal acceptere nomineringen.

Flere kendte ansigter har været rygtet til den vigtige post, der i øjeblikket varetages af John Kerry.

Blandt de navne, som Trump har holdt møder med, er tidligere guvernør Mitt Romney og tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani.

/ritzau/NTB

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx