14/12-17 13:08; Opdateret: 14/12-17 13:59

EU-præsident: Den virkelige brexit-test kommer først nuEU-præsident: Den virkelige brexit-test kommer først nu

Første fase af forhandlingerne om den britiske exit fra EU ventes fredag afsluttet på topmøde i Bruxelles.

storybild

EU-præsidenten, Donald Tusk, mener, at den virkelige test af sammenholdet blandt de 27 lande i EU kommer i anden fase af forhandlingerne om den britiske exit fra EU. Scanpix/Riccardo Pareggiani

Bruxelles. Første fase i forhandlingerne om den britiske exit fra EU bliver afsluttet fredag på et topmøde i Bruxelles.

Men selv om det har holdt hårdt undervejs, så er det først nu, at det bliver rigtig svært.

Det er budskabet fra EU-præsident Donald Tusk torsdag ved ankomsten til første dag af EU-topmødet i Bruxelles.

- I morgen vil vi formelt afslutte første fase i brexit-forhandlingerne, siger Donald Tusk.

Det har krævet "mod, realisme og sammenhold" at nå så langt, mener EU-præsidenten.

- Jeg er ikke i tvivl om, at den virkelige test af vores sammenhold bliver anden fase i brexit-forhandlingerne, siger Tusk.

Første fase har handlet om betingelserne for skilsmissen.

Det har omfattet den økonomiske slutopgørelse. De fremtidige rettigheder for EU-borgere i Storbritannien. Og forholdene på grænsen på den irske ø.

Anden fase skal afsluttes i oktober 2018. Det er om ti måneder.

Her skal aftalen om den britiske udtrædelse af EU helt på plads.

Det gælder betingelserne for exit, en overgangsordning og rammerne for fremtidens forhold, der efter planen skal omfatte en frihandelsaftale.

Nu begynder der derfor at stå økonomiske interesser på spil, efterhånden som banen kridtes op for fremtidens samhandel.

EU-præsidenten fremhæver også et andet område, der har krævet mod, realisme og sammenhold.

Det er det nye udvidede forsvarssamarbejde, som 25 lande har indledt.

Forsvarssamarbejdet, der skal give EU flere militære muskler, vil torsdag blive fejret på topmødet.

Til gengæld er splittelsen i EU tydelig på to andre områder, som også er til debat på topmødet.

Det er den videre udvikling af eurozonen, hvor stærke økonomier i nord har andre interesser end knap så velsmurte økonomier i syd.

Og der er også voldsom strid om tvungen omfordeling af flygtninge på EU-kvoter.

- Når det gælder den økonomiske og monetære union, er splittelsen mellem nord og syd, siger Donald Tusk.

- Når det gælder migration, er det mellem øst og vest, siger han.

Han siger, at stridighederne involverer mange følelser.

- Det gør det svært bare at finde fælles sprog og rationelle argumenter i debatten, siger EU-præsidenten.

- Derfor skal vi arbejde endnu mere intenst og effektivt på vores sammenhold end tidligere, siger han.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Anne-Grethe Bjarup Riis efter sønnens...
bt.dk
Tv-kanal relancerer ikonisk tv-program
bt.dk
Farvel og tak: 24.000 danskere...
bt.dk
Camilla Framnes afslører: Jeg har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx