09/02-18 18:29; Opdateret: 09/02-18 18:43

Asteroide stryger forbi Jorden fredag aftenAsteroide stryger forbi Jorden fredag aften

Asteroiden, der kommer tæt på Jorden, er 15 meter bred og 40 meter lang. Den blev opdaget i søndags.

storybild

Et konstrueret billede af en asteroide, som European Southern Observatory i Chile udsendte sidste år. Scanpix/M. Kornmesser

Washington. En asteroide stryger fredag aften forbi Jorden. Men der er ingen grund til panik, siger den amerikanske rumadministration (Nasa).

Den vil passere i en afstand på 64.000 kilometer fra Jorden klokken 23.30 dansk tid.

Asteroiden er først for nylig spottet. Den er 15 meter bred og 40 meter lang og formentlig større end den, der med enorm kraft eksploderede over Rusland for fem år siden.

Lederen for Nasas afdeling, der studerer objekter tæt på jorden, Paul Chodas, fortæller, at asteroider af den størrelse sjældent kommer så tæt på Jorden. Højst en gang eller to om året.

Han synes ikke, at denne asteroide er noget særligt.

- Det er en påmindelse om, at asteroider kan komme meget tæt på vores planet, og det er vigtigt, at vi finder disse objekter, når de kommer så tæt på, skriver han i en e-mail.

Det er anden gang inden for en uge, at en asteroide er i nærheden. Tirsdag passerede en asteroide 184.000 kilometer fra jorden. Det er den halve afstand til Månen. Afstanden til fredages asteroide svarer til mindre end en femtedel af vejen til Månen.

Begge asteroider blev opdaget i søndags af astronomer på Catalina Sky Survey i Arizona, der finansieres af Nasa.

/ritzau/AP

LÆS OGSÅ: NASA med historisk opdagelse: Vi har fundet et planetsystem med otte planeter

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kvinde dræbt i trafikulykke
bt.dk
Ski-dronning sætter punktum for...
bt.dk
Medie: Kylie Jenner har sørget for,...
bt.dk
Kræver hård straf til sexhypnotisør:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx