12/07-17 19:36; Opdateret: 12/07-17 21:42

Klodens mest populære politiker får ni år for korruptionKlodens mest populære politiker får ni år for korruption

Den brasilianske ekspræsident Lula da Silva betegner korruptionssag som en farce. Nu er han dømt i Brasilien.

storybild

Den brasilianske ekspræsident Luiz Inácio Lula da Silva er dømt skyldig i at få istandsat en strandlejlighed for til gengæld at hjælpe en virksomhed med at få kontrakter i olieselskabet Petroleo Brasileiro. Reuters/Claudia Daut/arkiv

Brasilia. En føderal dommer i Brasilien har dømt tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva for korruption og hvidvaskning. Det er den første af fem korruptionssager mod ham.

Straffen til Lula, der af Obama blev kaldt verdens mest populære politiker, lyder på ni et halvt års fængsel. Han anker dommen, siger hans advokater.

Dommer Sergio Moro fandt Lula skyldig i uretmæssigt at få ydelser til en værdi af 3,7 millioner reais, hvilket svarer til 7,4 millioner danske kroner.

For det beløb istandsatte firmaet OAS en strandlejlighed for Lula, som til gengæld hjalp virksomheden med at skaffe kontrakter hos olieselskabet Petroleo Brasileiro.

Ekspræsidenten har under en høring betegnet sagen som en farce.

For Lula, der er en af Brasiliens mest populære og kontroversielle politikere, er dommen et brat fald fra tinderne.

Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama omtalte brasilianeren som verdens mest populære politiker i 2009. Obama ønskede Lula som chef for Verdensbanken.

Da han forlod posten, havde han opbakning fra 83 procent af befolkningen.

Han var elsket af venstrefløjen og hadet af oppositionen, da han var præsident i perioden 2003-2010.

Den tidligere fagforeningsleder voksede op i et fattigt hjem, og han var med til at stifte det brasilianske arbejderparti.

Lula har hævdet, at anklagemyndighedens jagt på ham var "baseret på beskyldninger fra pressen". Ekspræsidenten har også sagt, at dommer Moro er ude efter ham af politiske årsager.

Det har Moro afvist.

Anklagere beskylder ekspræsidenten for at stå bag omfattende korruption, der blev afsløret under efterforskningen af en stor skandale i Petrobras.

Lula er på fri fod, mens ankesagen behandles.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx