Af Ritzau - 25/02-14 12:03

Ugandas præsident: Smut hjem med jeres bistandUgandas præsident: Smut hjem med jeres bistand

En række lande har allerede varslet omdirigering af støtte til Uganda, efter at homolov blev vedtaget mandag.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Ugandas præsident har et klart budskab til alle regeringer, som vil trække deres støtte til landet efter vedtagelsen af en kontroversiel homolov:

Uganda underskriver anti-homolov
Uganda underskriver anti-homolov

Hvis I ikke accepterer den nye lov, kan I tage jeres penge og forsvinde, lyder det fra Yoweri Museveni.

Mandag underskrev Museveni loven, som betyder, at homoseksuelle i praksis kan straffes med livsvarigt fængsel.

- I må leve med os, hvis ikke kan I tage jeres penge og smutte. Uganda er et vældig rigt land. Vi trænger ikke til bistand. Faktisk er bistanden en del af problemet, siger Museveni ifølge NRK.

Mand bag anti-homolov: Homoseksualitet er ondskab
Mand bag anti-homolov: Homoseksualitet er ondskab

En række lande, deriblandt Norge og Danmark, har allerede varslet, at støtten til staten i Uganda vil blive omdirigeret.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) sagde, kort efter loven var underskrevet, at Danmark vil omdirigere knap 50 millioner kroner til aktiviteter med den private sektor og civilsamfundsorganisationer.

Venstre: Sløjf bistand til Uganda efter anti-homolov
Venstre: Sløjf bistand til Uganda efter anti-homolov

De omdirigerede millioner er penge, som allerede var allokeret til statslige projekter, og alle fremtidige projekter - med dansk støtte - vil gå uden om regeringen.

Samlet støtter Danmark forskellige projekter i landet med cirka 310 millioner kroner årligt.

Anti-homoloven blev vedtaget i januar af parlamentet, da arkitekterne bag den accepterede, at man fjernede dødsstraf fra lovteksten.

Loven indeholder blandt andet en rapporteringspligt for alle borgere uanset seksuelle præferencer.

Hvis man eksempelvis opdager, at en af ens venner eller bekendte er homoseksuel, har man 24 timer til angive vedkommende. Ellers risikerer man selv tre års fængsel.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx