11/12-17 19:33

Kvinder beder Kongressen granske Trump for sexchikaneKvinder beder Kongressen granske Trump for sexchikane

Senatorer er trådt tilbage som følge af sexanklager. Trump skal også stilles til ansvar, mener tre kvinder.

storybild

Rachel Crooks (t.v.) og Jessica Leeds er to af de tre kvinder, der nu kræver, at Kongressen undersøger anklager mod præsident Trump om, at han har forulempet kvinder seksuelt eller på anden måde udvist upassende opførsel. Scanpix/Eric Baradat

Washington. Tre af de kvinder, der tidligere har anklaget USA's præsident, Donald Trump, for at have forulempet dem seksuelt, opfordrer nu Kongressen til at indlede en undersøgelse af Trumps opførsel og anklagerne mod ham.

Kvinderne stod mandag frem på en pressekonference og i et interview på amerikansk tv.

Deres anklager kom til offentlighedens kendskab under sidste års valgkamp op til præsidentvalget.

Gennem den seneste tid har der været særlig stor fokus på anklager om sexchikane og andre former for upassende adfærd.

Mænd i filmindustrien, medierne og det politiske liv er blevet anklaget for at have overtrådt grænserne.

I sidste uge trådte den demokratiske senator Al Franken og det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Trent Franks tilbage fra deres politiske poster.

- Hvis de er villige til at undersøge senator Franken, synes jeg kun det er rimeligt, at de gør det samme med Trump, siger en af kvinderne, Rachel Crooks.

Hun har beskyldt Trump for at have kysset hende mod hendes vilje, da hun i 2005 arbejdede i Trump Tower i New York.

De tre kvinder - heriblandt også Samantha Holvey, som har beskrevet Trumps opførsel over for deltagere i skønhedskonkurrencen Miss USA - siger mandag, at de mener, at han bør træde tilbage.

Trump har gentagne gange afvist de anklager, der er kommet fra omkring 16 kvinder.

Mandag afviser Det Hvide Hus igen anklagerne.

- Disse falske anklager, som i de fleste tilfælde fuldstændig modsiges af beretninger fra øjenvidner, blev til fulde taget hånd om under sidste års valgkamp, og det amerikanske folk afsagde deres dom ved at levere en afgørende valgsejr, siger en talsperson for Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/dpa

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand afgået ved døden efter voldsomt...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
77-årig cyklist kørt ned: Ung kvinde...
bt.dk
Legendarisk dansk band: Ulovlig trick...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx