Af - 04/04-17 20:34

Kastede sten fra motorvejsbro og smadrede familie: Derfor gjorde han detKastede sten fra motorvejsbro og smadrede familie: Derfor gjorde han det

En tysk mand er på anklagebænken efter at have kastet en sten ned fra en motorvejsbro. Han har angiveligt ingen sympati for sine ofre, skriver avis.

storybild

Arkivfoto fra en anden sag fra Fyn, hvor en betonklods ramte en personbil i august 2016. (Billede: Scanpix/Sonny Munk Carlsen)

En 37-årig tysk mand er nu på anklagebænken efter at have kastet en sten fra en motorvej, som forårsagede en bilulykke for en familie på fire.

I september 2016 slyngede Jörg B. en betonblok ned på A7-motorvejen ved Giengen i Tyskland. Kort efter kørte en bil ind i blokken, hvilket resulterede i, at bilen væltede på grund af et smadret dæk, skriver det tyske medie Bild.

LÆS OGSÅ: Tysk familie rejser krav mod Danmark efter motorvejsdrab

Familien i bilen overlevede, men har fået nogle skader. Flere dage efter ulykken måtte moren, Deniz Öztürk, kæmpe for sit liv på hospitalet, da hun pådrog sig et kraniebrud med hjerneblødning og en fraktur på en halshvirvel. Hertil kommer, at hendes højre ben måtte amputeres, skriver Augsburger Allgemeine.

Op til stenkastet er Jörg B. angiveligt blevet provokeret af flere forskellige mennesker, og han var plørefuld. Det fik ham til at kaste betonklodsen. Dog fortrød han efter kastet og ville fjerne klodsen fra motorvejen, men det nåede han ikke, inden det gik galt, skriver Mannheimer Morgen.

LÆS OGSÅ: Politi undersøger bilrude efter muligt stenkast fra motorvejsbro

Ud af frustration og hævngerrighed kastede han stenen fra broen en nat i september.

- Nogle kaster sig selv fra broen, andre kaster noget ned, sagde sagsøgte i et interview med psykiater Peter Winckler, som blev indkaldt i retten for at vurdere Jörg B.'s psykiske tilstand.

Jörg B. har ingen empati for den frygtelige skæbne, han har udsat familien for, skriver Frankfurter Allgemeine.

LÆS OGSÅ: Politi leder efter sten efter muligt kast fra motorvejsbro

33-årige Serdal Öztürk sad bag rattet, på passagersædet hans 25-årige kone Deniz, mens parrets børn, en datter på seks og en søn på fire, sad på bagsædet. Familien var på vej hjem fra et bryllup i Regensburg, da ulykken skete.

Under retssagen var både Serdal og Deniz Öztürk til stede, og her så de for første gang Jörg B. i øjnene.

Anklagemyndigheden anklager Jörg B. for mordforsøg i fire sager, da han tidligere har forsøgt at forvolde skade på andre.

- Jeg kan huske hvert et sekund af ulykken. Jeg kan ikke glemme det. Jeg så noget ligge på vejen. Jeg troede ikke, jeg ville overleve det, fortæller Serdal Öztürk i retten.

LÆS OGSÅ: Her er bilen, der kan være afgørende spor i sag om motorvejsdrab

Han kom kørende med cirka 120 km/t og nåede derfor ikke at undvige betonblokken.

Under retssagen henvendte Jörg B. sig til Serdal Öztürk og truede ham med, at han ville slå ham ihjel og spurgte, hvordan Serdal kunne vide, at det var ham, der kastede stenen.

- Var du der, eller hvad? spørger Jörg B. henvendt til den 33-årige far.

I Danmark har der i løbet af de sidste par år været lignende ulykker. Dog har det ikke været muligt at lokalisere gerningsmændene i nogle af de danske tilfælde.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx